Nævnet stadfæstelse i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at blive dræbt af myndighederne i Kurdistan Region of Iraq, idet han har været chauffør for [A], der var medlem af KDP’s politibureau og chef for peshmerga-styrker, og som myndighederne har slået ihjel på grund af politiske uoverensstemmelser. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev ansat som chauffør for [A] i februar 2011. [På et nærmere bestemt tidspunkt i sommeren] 2015 ved midnatstid var ansøgeren, [A] samt to af [As]vagter i en skudskikker bil på vej fra en kontrol-post i Kani Kirzhala til Kalak, hvor de blev beskudt af nogle personer i en anden bil. Omkring en kilometer inden ansøgeren, [A] og vagterne nåede Kalak, blev de ramt af en militært køretøj, der kom kørende ud fra en sidegade i fuld fart mod dem. [A] og en af vagterne blev i den forbindelse dræbt. Ansøgeren kan huske, at bilen brød i brand. Han besvimede derefter og kom til bevidsthed igen på hospitalet, hvor han blev opereret ved øjet, som han havde fået glassplinter i. Ansøgeren udrejste af Irak, idet han frygtede myndighederne, fordi han havde overværet ulykken, og fordi han fik skylden for [As] død. Efter ansøgerens udrejse har ansøgeren af sin far fået oplyst, at myndighe-derne eftersøger ham, fordi de mistænker ansøgeren for at være ansvarlig for drabet på [A]. Flygt-ningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om episoden [den nærmere bestemte dato i sommeren 2015] eller asylmotivet i øvrigt til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om såvel episoden [den nærmere bestemte dato i somme-ren 2015] som om sit efterfølgende ophold på hospitalet, de angivelige trusler mod ham og udrejsen af Irak. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [en nærmere bestemt dato] forklarede han såle-des, at han var chauffør for [A] [den nærmere bestemte dato i sommeren 2015], at han som følge af angrebet mod bilen blev bragt til hospitalet af nogle af [As] vagter, at han blev udskrevet efter en dag, hvorefter han tog et par arbejdsvagter og efterfølgende udrejste til Europa, og at han ikke hav-de nogen problemer i perioden mellem angrebet og sin udrejse. Under samtalen [med Udlændinge-styrelsen] forklarede han derimod, at det ikke var ham, der var chauffør, da bilen forulykkede. Fo-reholdt flere passager af referatet af den tidligere forklaring fastholdt han, at han ikke var med i bilen, men at der blev blandet to episoder sammen, idet han var forulykket i sin egen bil ca. 1½ år før angrebet på [A]. Under denne samtale har han endvidere forklaret, at han i perioden fra attentatet boede på sin egen bopæl sammen med sin ægtefælle og børn og ikke blev opsøgt af nogen i perioden frem til udrejsen ca. 1½ måned efter attentatet. Beslutningen om at forlade Irak blev taget ca. 1½ måned efter attentatet. Under nævnsmødet har ansøgeren herimod forklaret, at han var chauffør i bilen under angrebet [den nærmere bestemte dato i sommeren 2015], og at han blev bragt til hospitalet i bevidstløs tilstand og først efterfølgende har fået fortalt, hvordan han kom til hospitalet. Endvidere har han under nævnsmødet oplyst, at han blev udskrevet fra hospitalet efter 10-15 dage, udrejste af landet en dag efter at være blevet udskrevet og ikke var på arbejde i tiden efter udskrivelsen fra hospitalet. Han har endvidere under nævnsmødet – for første gang under asylsagens behandling – forklaret, at han på hospitalet blev opsøgt to gange af to til tre civilklædte peshmergaer, der truede med at slå ham ihjel, hvis han blev anholdt. Det som ansøgeren har anført om, hvorfor han har forklaret så forskelligt under de tre samtaler, kan ikke føre til en anden vurdering. Han har således under de to forudgående samtaler med udlændingemyndighederne fået oplæst og godkendt sin forklaring og har ikke nævnt de omstændigheder, som han gør gældende som forklaring på de mange divergenser. Ansøgeren har endvidere under alle samtaler forklaret meget detaljeret, også om de forhold, hvor der foreligger forskellige forklaringer. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for asyl i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/171/STR
