Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og shia-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af Sadr-gruppen, idet de har truet ansøgeren. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, han har boet i Iran fra 1993-2012 sammen med sin familie. Da de flyttede tilbage til Irak i 2012, flyttede de tilbage til Bab Al-Sheikh bydelen i Bagdad, hvor de også boede før udrejsen i 1993. I [foråret] 2015 fandt ansøgeren et brev i deres have, hvor der stod, at ansøgeren skulle tilslutte sig en gruppe, ellers ville ansøgeren blive slået ihjel. Der var hverken modtager eller afsender på brevet. I maj eller juni 2015 blev ansøgeren stoppet af en ukendt mand på gaden. Han sagde til ansøgeren, at ansøgeren skulle tilslutte sig gruppen, idet de havde brug for ham. Dette indvilligede ansøgeren i, idet han var bange. Manden sagde ikke, hvilken gruppe ansøgeren skulle tilslutte sig. Straks efter at have talt med den ukendte mand, som ansøgeren for nævnet har navngivet som Abu Haida, tog ansøgeren over til sin bror, [B], for at fortælle ham, hvad der var sket. Sarmad oplyste, at han også var blevet opsøgt af samme gruppe, og at det var Sadr-gruppen, som de begge var blevet opsøgt af. Ansøgeren blev efterfølgende klar over, at det også var Sadr-gruppen, som havde kastet brevet ind i haven. Ansøgeren blev ikke opsøgt eller truet af Sadr-gruppen efterfølgende. I [sommeren] 2015 udrejste ansøgeren af Irak sammen med sin mor og lillebror. Det påhviler efter udlændingelovens § 40 en asylansøger at sandsynliggøre sit asylmotiv. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes som divergerende og udbyggende og dermed utroværdig. Han har således i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han allerede ved modtagelsen af den skriftlige trussel blev så bange, at han bad sin mor flytte i sikkerhed hos broren, mens han i asylsamtalen og i nævnet har forklaret, at han slet ikke tog den skriftlige trussel alvorligt, og at moren først flyttede efter en mundtlig trussel. Han har endvidere først for nævnet forklaret, at navnet på den, der fremsatte den mundtlige trussel, var Abu Haida, mens han tidligere har forklaret, at den pågældendes navn ikke kom frem. Han har endelig forklaret divergerende om hvorvidt truslerne blev fremsat af den person, der kontaktede ham på gaden eller af en person hentet i en bil. Endvidere bemærkes, at Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens bror [B’s] forklaring ligeledes er tilsidesat som utroværdig ved afgørelse af dags dato. Herefter finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Endelig bemærkes, at de generelle forhold i Irak ikke i sig selv findes asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/168/EMU
