Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af Badr-militsen. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han i Irak var medlem af en sportsforening, og at medlemmer af Badr-militsen kom til foreningen og forsøgte at hverve blandt andet ansøgeren, hvilket ansøgeren nægtede. En aften i sommeren 2012 blev han opsøgt på gaden af fem bevæbnede personer, som var iklædt militærtøj med Badr-militsens logo. De pågældende omringede ansøgeren og skød imod ham. Herved blev ansøgeren ramt af et skud i brystkassen. Gerningsmændene troede, at ansøgeren var død, hvorfor de forlod stedet. Da han blev udskrevet fra hospitalet, tog han ophold hos en ven i Sulaymaniyah. Efter et stykke tid pendlede han mellem Sulaymaniyah og Bagdad og opholdt sig en uge ad gangen hvert sted. Kort før sin udrejse i [sommeren] 2015 oplyste ansøgerens far, at Badr-militsen var blevet bekendt med, at ansøgeren fortsat var i live. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han har modtaget undervisning i seks måneder, inden han [i efteråret] 2016 blev døbt i [en dansk kirke]. Ansøgeren har til støtte herfor fremlagt et dåbsbevis. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er blevet skudt i 2012, men kan ikke lægge til grund, at det var personer fra Badr-militsen, der stod bag, ligesom det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren eller hans familie efterfølgende er blevet opsøgt eller truet. Flygtningenævnet lægger således til grund, at der var tale om en enkeltstående kriminel handling, der fandt sted i 2012, og som myndighederne ifølge den fremlagte sikkerhedsrapport har behandlet. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på centrale punkter har fremstået divergerende, udbyggende, usammenhængende og afglidende. Ansøgeren har således forklaret divergerende om blandt andet, hvor lang tid han opholdt sig i Sulaymaniyah efter skudepisoden, før han første gang herefter var i Bagdad, samt om hvor lang tid ad gangen han opholdt sig i henholdsvis Sulaymaniyah og Bagdad. Han har endvidere under samtalerne i Udlændingestyrelsen forklaret, at hverken han eller hans familie har oplevet konflikter eller er blevet opsøgt eller truet i perioden fra skudepisoden i 2012 til udrejsen i 2015. Under forklaringen i nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at der kort før hans udrejse blev afleveret et trusselsbrev på familiens bopæl i Bagdad. Han har også først under sin forklaring for nævnet oplyst, at han forud for skudepisoden blev forsøgt hvervet til Badr-militsen og har ikke kunnet give en troværdig forklaring på, hvorfor han ikke har oplyst dette tidligere. Endelig har ansøgerens forklaring for nævnet fremstået usammenhængende og afglidende. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har redegjort for den påberåbte konversion. Han har desuden alene fremvist et overfladisk kendskab til kristendommen, ligesom hans forklaring om sin konversion fremstod afglidende og usammenhængende. Den fremlagte dåbsattest kan ikke føre til en ændret vurdering heraf. Endelig finder Flygtningenævnet på grundlag af de foreliggende baggrundsoplysninger, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak, herunder for sunni-muslimer i Bagdad, ikke er af en sådan karakter, at de i sig selv er asylbegrundende. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/166/MVLN
