Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af militserne, idet disse er efter hans bror, [R]. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at [R] i 2012 blev skudt af fire militsmedlemmer. Herefter var [R] indlagt på hospitalet i en måned. Da [R] blev udskrevet, tog han ophold hos en ven i Sulaymaniyah. I [efteråret] 2015 blev ansøgeren opsøgt i sin frisørsalon af fire bevæbnede personer. De pågældende sagde ”det er hans bror, pågrib ham”, hvorefter ansøgeren flygtede fra stedet. Samme dag udrejste ansøgeren af Irak via lufthavnen i Bagdad. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på centrale punkter har fremstået divergerende og udbyggende, ligesom hans forklaring for nævnet har været afglidende og usammenhængende. Han har således forklaret divergerende om, hvornår hans bror blev skudt, ligesom han har forklaret divergerende og usammenhængende om episoden, der førte til hans udrejse, om hvornår og hvordan han fik udstedt eller fornyet sit pas samt usammenhængende om, hvornår og hvordan han købte en flybillet til brug for udrejsen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende og udbyggende om, hvorvidt familien modtog et trusselsbrev. Han har således under samtalerne i Udlændingestyrelsen oplyst, at han eller hans familie ikke på noget tidspunkt er blevet opsøgt eller kontaktet af myndigheder, grupperinger eller privatpersoner, mens han for nævnet har oplyst, at familien modtog et trusselsbrev et stykke tid før hans udrejse. Endelig har ansøgeren forklaret afglidende og usammenhængende om kontakten til sin bror efter skudepisoden. Endelig finder Flygtningenævnet på grundlag af de foreliggende baggrundsoplysninger, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak, herunder for sunni-muslimer i Bagdad, ikke er af en sådan karakter, at de i sig selv er asylbegrundende. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/165/MVLN
