Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [bynavn], Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter en person, hvis datter, [A], han har været sammen med uden hans tilladelse. Han har til støtte herfor oplyst, at han har haft et forhold til en pige, [A] i fire til fem år. De mødtes i skolegården på hendes skole, hvor de gik i hånd og kyssede. En af [A]s brødre så dem i [sommeren] 2015 sammen på skolen. Samme aften kom hendes bror og to fætre til ansøgerens families bopæl. I 10 til 12 dage mødtes ansøgeren herefter med [A] i kælderen på hendes bopæl, hvor ansøgeren blev opdaget af [A]s mor. Samme morgen blev ansøgeren opsøgt af en af [A]s brødre og to af hendes fætre på sin bopæl. Ansøgeren havde allerede denne morgen forladt sin bopæl og opholdt sig i fire til fem måneder hos to af hans fars venner, først hos [B] og derefter hos [C] frem til udrejsen af Irak [i efteråret] 2016. [A]s familie spurgte [samme dato som dato for udrejsen i efteråret] 2016 efter ansøgeren i [C]s by, men ansøgeren var allerede flygtet derfra. [A]s far har været på ansøgerens families bopæl på et ukendt tidspunkt efter ansøgerens oplysnings- og motivsamtale, hvor han truede med at slå ansøgeren ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet han har forklaret divergerende på centrale punkter. Ansøgeren har således forklaret divergerende om [A]s alder, idet han i asylsamtalen har forklaret, at hun er født i 1999, mens han under forklaringen i Flygtningenævnet oplyste, at dette var en fejl, og at hun er født i 1995 eller 1996. Han har endvidere oplyst divergerende om, hvorvidt han kyssede [A] i skolegården. I asylskemaet og til oplysnings- og motivsamtalen har han ikke oplyst, at de kyssede hinanden, mens han til asylsamtalen forklarede, at de kyssede hinanden i skolegården. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvem der opdagede dem i skolegården. Han har således i asylskemaet oplyst, at det var [A]s bror, der opdagede dem, mens han i oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at det var en anden person, der fortalte [A]s bror om dem. Under asylsamtalen har han derimod forklaret, at [A]s familie først blev opmærksom på forholdet i forbindelse med episoden, hvor han befandt sig i kælderen i hendes families hus. Han har forklaret divergerende om, hvem fra [A]s familie, der opsøgte hans bopæl, og hvornår dette fandt sted, idet han under oplysnings- og motivsamtalen og under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at [A]s tre brødre og to fætre kom på ansøgerens bopæl efter episoden, hvor han og [A] var blevet opdaget i skolegården, og at [A]s far kontaktede ansøgerens far efter episoden, hvor ansøgeren var flygtet fra [A]s families hus, mens ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at en af [A]s brødre og to af hendes fætre kom til hans families bopæl, og at dette skete samme morgen, som ansøgeren var flygtet fra hendes families hus. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om, at hans og [A]s forhold var hemmeligt, stemmer dårligt overens med hans forklaring om, at de holdt i hånden og kyssede i skolegården, og med forklaringen om, at [A]s familie afviste ansøgerens families frierier med henvisning til, at der var tale om et kærlighedsforhold. Ansøgeren har endvidere forklaret afglidende og upræcist blandt andet med hensyn til, hvor mange gange hans familie friede, og hvornår frierierne fandt sted. Det ovenfor anførte svækker ansøgerens generelle troværdighed, hvilket også påvirker vurderingen af hans troværdighed i relation til hans forklaring om konversion til kristendommen. Ansøgeren har ikke tidligere under sagen end i hans advokats indlæg til Flygtningenævnet givet udtryk for interesse for kristendommen. Han har under mødet forklaret, at han fattede interesse for kristendommen i [foråret] 2017, og at han forventer at blive døbt i [efteråret] 2017. Han kunne ikke oplyse, hvor ofte han har været til kristendomsundervisning efter sin beslutning om konversion, eller hvad hans kirke hedder. Endvidere kunne han ikke redegøre for centrale kristne begreber eller for sine refleksioner i forbindelse med beslutningen om at konvertere. Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter ikke, at konversionen er et udtryk for et reelt trosskifte. Som følge heraf kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sin familie på grund af sin konversion. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/162/DH
