Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af familien til en pige ved navn [A], idet ansøgeren har haft et forhold til hende uden for ægteskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han mødte [A] i nærheden af sin vens bopæl. Efterfølgende mødtes ansøgeren med [A] på taget til en ejendom flere gange. En dag blev de opdaget af [A]s bror, som hentede våben og affyrede skud. Ansøgeren fortalte sin familie om [A], og han fortalte, at han gerne ville gifte sig med hende. Ansøgerens familie opsøgte [A]s familie for at bede om hendes hånd, men de blev afvist. En dag mødte ansøgeren [A]s far, som truede ansøgeren på livet. Ansøgeren forsøgte at melde disse trusler til politiet, men det lykkedes ikke, fordi [A]s farfar er borgmester i [X], og dermed er indflydelsesrig. Efter ansøgeren er udrejst af Irak, er hans familie blevet opsøgt af [A]s familie, som har spurgt efter ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring er usikker, usammenhængende og præget af divergenser i et sådant omfang, at den ikke fremstår selvoplevet. Ansøgeren har således for eksempel afgivet usikre oplysninger om antallet af møder med [A] på taget forud for episoden, hvor de blev opdaget. Dette fremstår ikke overbevisende henset til, at der under alle omstændigheder har været tale om et meget begrænset antal møder. Ansøgeren har endvidere forklaret usammenhængende og usikkert om episoden på taget, hvor de blev opdaget af [A]s bror herunder om, hvorvidt ansøgeren vidste, at der var andre hjemme den pågældende aften. Nævnet har i denne forbindelse navnlig fæstnet sig ved ansøgerens forskellige forklaringer om, hvor mørkt det var på taget den pågældende aften. Ansøgeren har dels forklaret, at det var så mørkt, at han ikke kunne se en hånd for sig, dels at han kunne se [A] og dels, under mødet i nævnet, at [A]s bror kunne genkende ansøgeren under episoden, fordi der var lys fra lysmasterne på vejen. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om, hvorfra [A]s bror skød efter ham, fremstår usikker. Ansøgeren har heller ikke på en sammenhængende måde kunnet redegøre for, hvad han foretog sig i perioden efter episoden, hvor han angiveligt levede i skjul, ligesom han ikke på troværdig måde har kunnet forklare, hvorfor han opholdt sig i bazaren, hvor han blev antastet af [A]s far. Generelt bærer ansøgerens forklaring præg af, at han til trods for det overskuelige handlingsforløb, ikke har kunnet redegøre for tidsforløbene. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at ansøgeren har afgivet forskellige forklaringer om, hvornår han gik til politiet. Under oplysnings- og motivsamtalen har han således forklaret, at han gik til politiet et par dage efter episoden på taget, men senere har han forklaret, at han først gik til politiet efter, at han var blevet antastet af [A]s far i bazaren cirka en måned efter episoden. Under disse omstændigheder må nævnet forkaste ansøgerens forklaring om sit asylmotiv. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Herefter, og da den generelle sikkerhedssituation i Irak heller ikke kan føre til en anden vurdering af beskyttelsesbehovet, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/159/CMA
