Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra […] i Basra-provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men han har deltaget i demonstrationer mod dårlige leveforhold i Irak. Ansøgeren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af den shiitiske militsgruppe […]. Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans bror, […], har et entreprenørfirma i Basra, og at ansøgeren i perioden fra 2013 til 2014 var ansat i firmaet. Firmaet udførte blandt andet opgaver for den irakiske stat. I forbindelse med en konkret opgave krævede [militsen], at ansøgerens bror afleverede 5 % af indtægten fra denne opgave, hvilket ansøgerens bror accepterede. Ansøgerens bror blev endvidere tvunget til at ansætte personer med tilknytning til militsen, uanset at disse ikke var kvalificeret. På et tidspunkt opdagede ansøgerens to andre brødre, der ligeledes var ansat i firmaet, at de pågældende ansatte fra militsen modtog dobbelt løn, selvom de ikke udførte deres arbejdsopgaver. De pågældende blev derfor indkaldt til en tjenestesamtale, der udviklede sig til et slagsmål mellem ansøgerens to brødre og medarbejderne fra militsen. Ved den lejlighed truede personerne fra militsen ansøgerens brødre med, at de ville hente flere militsfolk, der ville angribe firmaet. Efter tjenestesamtalen modtog ansøgeren et opkald fra ansøgerens to brødre, idet de sagde, at ansøgeren skulle komme hen til deres opholdssted ved firmaet. Fem minutter efter, at ansøgeren var ankommet til stedet, ankom otte biler, der åbnede ild mod firmaet. Ansøgeren, der opholdt sig udenfor, blev overfaldet af tre personer, idet han blev slået med et gevær samt stukket med en kniv. Ansøgeren var efter overfaldet indlagt i omkring 11 dage. Gruppen stak efter overfaldet på ansøgeren af fra gerningsstedet, hvorefter politiet kom. Et enkelt militsmedlem blev pågrebet af politiet, og han blev fængslet i en måned. I forbindelse med straffesagen afgav ansøgeren vidneforklaring i retten. Efter episoden følte ansøgeren sig uretfærdigt behandlet og ønskede hævn, hvorfor ansøgerens mor og nogle venner foreslog ham at tage ophold i Bagdad, hvor han boede hos nogle venner i de følgende otte måneder. Herefter udrejste ansøgeren legalt fra lufthavnen i Basra til Istanbul, idet han var i besiddelse af sit eget irakiske pas gyldigt fra […] 2012 til […] 2020. Efter ankomsten til Danmark har ansøgeren forklaret, at modtaget skriftelige trusler fra […]-militsen via Facebook. Ansøgeren har som et nyt asylmotiv til sin beskikkede advokat og for Flygtningenævnet oplyst, at han er homoseksuel, og at han har haft et homoseksuelt forhold i Irak og ligeledes har et homoseksuelt forhold her i landet til en […] statsborger. Ansøgeren har skjult sin homoseksualitet såvel i Irak som i Danmark, men han ønsker at få sin irakiske kæreste til Danmark. Ansøgeren har været forlovet med en kvinde i Irak, som han havde seksuelt forhold til, men da hun i 2011 giftede sig med en anden mand, blev han klar over, at han er homoseksuel, og at han ikke længere er tiltrukket af kvinder. Vedrørende det oprindelige asylmotiv Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb som følge af en konflikt med [militsen]. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren har udbygget sin forklaring om dette asylmotiv i løbet af sagens behandling. Endvidere har der været forskellige divergenser i ansøgerens forklaring. Det drejer sig blandt andet om ansøgerens rolle i fyringen af ansatte fra [militsen] og navnlig vedrørende resultatet af retssagen, og om denne er afsluttet. Flygtningenævnet må nærmest forstå ansøgerens forklaring således, at det er hans rolle under retssagen og den omstændighed, at han ikke frafalder sin ret over for [militsen], der begrunder hans frygt for overgreb. Flygtningenævnet lægger imidlertid vægt på, at ansøgeren efter retssagen har kunnet opholde sig otte måneder i Irak, dels i Baghdad, hvor familien har lejligheder, men også i Basra. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerens søskende, herunder brødrene, ikke har været udsat for forfølgelse i anledning af fyringen af medarbejderne og retssagen. Efter det oplyste har brødrene således fortsat forbindelse med [militsen]. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han vil risikere forfølgelse eller overgreb fra [ militsen] omfattet af udlændingelovens § 7, hvis han vender tilbage til Irak. Vedrørende ansøgerens nye asylmotiv om homoseksualitet Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan lægge til grund, at ansøgeren er homoseksuel eller biseksuel, og at han har haft et homoseksuelt forhold til en mandlig kæreste i Irak, samt at han har et homoseksuelt forhold til en […] statsborger. Et andet flertal af Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerer asylbegrundende forfølgelse som følge af homoseksualitet eller biseksualitet. Dette flertal deler sig med hensyn til begrundelsen herfor. Den ene voterende i dette flertal forkaster ansøgerens forklaring om, at han er homoseksuel eller biseksuel. Denne voterende lægger vægt på, at ansøgeren i det hele taget har udbygget sit asylmotiv i løbet af sagens behandling, og at ansøgeren på det senest mulige tidspunkt i forløbet har gjort dette asylmotiv gældende. Den anden voterende i dette flertal lægger til grund som forklaret af ansøgeren, at han ikke har afsløret sin homoseksualitet, hverken i Irak eller i Danmark, og at han heller ikke agter at gøre det. Denne voterende lægger således til grund, at ansøgeren ikke er og heller ikke vil blive eksponeret på en sådan måde, at der ved en tilbagevenden til Irak vil være en individuel og konkret risiko for overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. På denne baggrund stadfæster Flygtningenævnet herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/156/nke
