Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af familien til to personer, der døde af at spise brød fra det bageri, hvor ansøgeren har haft ansættelse. Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han arbejdede i et bageri samen med tre andre personer, herunder bagermesteren. Ansøgeren var ansvarlig for dejen, mens hans kolleger havde andre opgaver i forbindelse med brødbagning. Da ansøgeren [i] november 2015 kom tilbage fra pause i bageriet, så ansøgerens to kolleger mistænkelige ud. Omkring ti dage senere kontaktede bagermesteren ansøgeren telefonisk, idet han sagde, at ansøgeren skulle indfinde sig i bageriet. Da ansøgeren kom til bageriet, oplyste bagermesteren, at to personer var afgået ved døden efter at have spist brød fra bageriet. Som ansvarlig for dejen var ansøgeren hovedmistænkt i sagen. Den følgende dag blev ansøgeren overfaldet på gaden af seks for ansøgeren ukendte personer fra en af de efterladtes familier, idet personerne spurgte, hvem der havde forgiftet dejen. Ved den lejlighed, hvor ansøgeren blev udsat for slag og spark, kom ansøgerens naboer ham til undsætning, og der skete ikke videre den dag. To til tre dage senere, [en dato senere i] november 2015, blev ansøgeren overfaldet af de samme personer, der oplyste ham, at det var sidste chance for at fortælle, hvem der havde forgiftet dejen. Såfremt ansøgeren ikke gav oplysninger herom, ville han blive dræbt. Der skete ikke yderligere ved den episode, og ansøgeren gik hjem. To dage senere henvendte et antal personer sig på ansøgerens bopæl, idet de spurgte efter ansøgeren. Ansøgerens mor åbnede døren og sagde, at ansøgeren ikke var hjemme. Omkring [dato i] december 2015 henvendte personerne sig igen på ansøgerens bopæl og spurgte efter ansøgeren. De sagde ved den lejlighed til ansøgerens mor, at såfremt hun ikke gav oplysninger om ansøgerens opholdssted, ville de komme efter ansøgerens familie. Ansøgeren opholdt sig indenfor fra […] november 2015 og frem til den illegale udrejse af Irak [i] december 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet finder overordnet, at ansøgerens forklaring om hændelsesforløbet forekommer ulogisk, usammenhængende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har efter Udlændingestyrelsens afgørelse fremskaffet to lægelige dokumenter, hvori det fremgår, at det under en obduktion af to navngivne personer [i] november 2015 er konstateret, at de er døde som følge af forgiftning. Videre fremgår det af dokumentet benævnt ”Den første retsmedicinske rapport for politiets daglige hændelser,” at det efter obduktionen viste sig, at personerne blev forgiftet af ”indehaveren af (ulæseligt) brødbutik”. Datoen for dokumenter stemmer ikke med ansøgerens forklaring om, at de pågældende døde 7-8 dage efter […] november 2015. Videre forekommer det utroværdigt, at lægen i forbindelse med obduktionen kunne være i stand til at identificere, at giften stammede fra brød, og at brødet stammede fra den bagerbutik, ansøgeren var ansat i. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at dokumenterne efter deres indhold modsiger ansøgerens øvrige forklaring om tidsforløbet, og at dokumenterne samtidig svækker ansøgerens generelle troværdighed. Ansøgerens forklaring om, hvorfor […] november 2015 står klart i hans erindring, er ikke troværdig, idet han blot henviser til, at han havde en længere pause, og at de to kolleger så mistænkelige ud. Ansøgeren har ikke kunnet redegøre for, hvorledes de seks personer, som angiveligt overfaldt ham, kunne identificere ham som den mistænkte. Ansøgeren har ikke kunnet redegøre for, hvorfor netop han var den hovedmistænkte i to drabssager, selv om han ikke havde nogen form for tilknytning til de afdøde og deres familier. Ansøgeren har i den forbindelse heller ikke givet en plausibel forklaring på, hvorfor han ikke oplyste til de pågældende angribere, at han mistænkte sine to kolleger for at være gerningsmænd til drabene. Flygtningenævnet finder yderligere, at en sag om drab ved forgiftning af to personer må formodes at blive efterforsket af politiet, og at det burde have været politiet, som rettede henvendelse til ansøgeren om mistanken mod ham. Hertil kommer, at også ansøgeren må formodes at have interesse i at rette henvendelse til politiet for at afkræfte mistanken mod ham. Som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse har der yderligere været visse divergenser i ansøgerens forklaring. Det drejer sig blandt andet om, hvorledes hans mester kontaktede ham, om begge de afdødes familier eftersøgte ham, og hvor hans familie havde taget ophold efter ansøgerens udrejse. Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/154/nke
