Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel, idet hans søskende og far har været udsat for henholdsvis kidnapninger, mordforsøg og overgreb, ligesom tre af hans brødre er blevet slået ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hans søster i 2010 blev kidnappet sammen med en veninde, da de var på vej hjem fra skole. Veninden blev løsladt og forklarede til hans familie, at kidnapningen var sekterisk motiveret, og at hun selv blev løsladt, fordi hun havde et sunni-navn. Søsteren havde et shia-navn, hvorfor ansøgeren formoder, at kidnapningen blev udført af sunni-muslimer. I forbindelse med kidnapningen af søsteren, blev ansøgerens far ringet op af gerningsmændene, som dog hverken opgav deres identitet eller motiv. Primo 2011 blev ansøgerens ene bror [A] kidnappet, hvorefter faren blev ringet op af nogle personer, som krævede løsepenge, men familien nåede aldrig at få broren løsladt, inden broren blev fundet dræbt af skud. I 2013 blev ansøgerens anden bror [B] også kidnappet, og i den forbindelse blev familien igen kontaktet af kidnapperne, som krævede løsepenge, men denne bror blev også slået ihjel. I 2015 sprang der en bombe i familiens garage, og da ansøgerens tredje bror løb ud for at se, hvad der var sket, blev broren skudt og dræbt på stedet. Da ansøgerens fjerde bror hørte skyderiet, løb denne bror udenfor. En bil kørte fra stedet, mens der blev skudt fra bilen mod den fjerde bror, som blev ramt af skud i sit ene ben. Ansøgeren var på arbejde, da dette angreb fandt sted. Med hjælp fra sin onkel udrejste ansøgeren af Irak tre timer efter angrebet. To måneder inden ansøgeren var til samtale hos Udlændingestyrelsen i efteråret 2016 blev hans far udsat for et voldeligt overgreb i familiens hjem, og faren blev af gerningsmændene bedt om at forlade området. Ansøgeren formoder, at overgrebet mod faren ikke blev udført af de samme personer, som tidligere havde kidnappet og slået hans søskende ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærker, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har afgivet divergerende forklaringer på væsentlige detaljer vedrørende sit påberåbte asylgrundlag. Ansøgeren har således vedrørende den påståede kidnapning af sin søster til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun var på vej hjem fra skole, og at hans far tilbød kidnapperne penge, hvilket de ikke ville have. Derimod har ansøgeren i familieskemaet oplyst, at kidnapperne forlangte løsesum, men at familien ikke kunne betale. Dertil kommer, at ansøgeren til samtalen [i efteråret] 2016 har forklaret, at søsteren var på vej hjem fra arbejde, og at kidnapperne ikke krævede penge. Vedrørende [A] har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at det blev krævet, at der skulle betales halvdelen af løsesummen før løsladelsen og halvdelen efter løsladelsen. Ansøgeren har i familieskemaet oplyst, at familien fik en måned til at skaffe pengene. Dertil kommer, at ansøgeren til samtalen [i efteråret] 2016 har forklaret, at hans far ikke ville betale, og at [A] blev fundet død dagen efter kidnapningen. Ansøgeren har under denne samtale givet udtryk for, at han ikke erindrer at have forklaret, at halvdelen af løsesummen skulle betales før løsladelsen, og at den anden halvdel skulle betales efter løsladelsen. Ansøgeren har vedrørende [B] til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at familien blev kontaktet dagen efter kidnapningen. Ansøgeren har i familieskemaet oplyst, at familien kun nåede at betale halvdelen af løsesummen. Ansøgeren har til samtalen [i efteråret] 2016 forklaret, at familien blev kontaktet senere samme dag, som kidnapningen fandt sted, og at hans far nægtede at betale løsesum. På baggrund af ovennævnte divergenser, som nævnet finder væsentlige, tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring som konstrueret til lejligheden. For så vidt angår episoderne hvor familiens hus blev bombet, og hvor ansøgerens far blev overfaldet, finder nævnet ikke, at det er sandsynliggjort, at disse overgreb har været rettet mod ansøgeren. Den generelle situation i Irak er efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen J.K. and others v. Sweden (59166/12) og nævnets praksis ikke i sig selv tilstrækkelig til at opnå asyl. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/15/ceb
