Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og mandæer af trosretning fra Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af islamiske militser, idet han er blevet truet til at betale dem penge. Ansøgeren frygter endvidere disse militser, fordi han tilhører minoritetsreligionen mandæisme. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han og hans bror blev opsøgt i deres smykkebutik, hvor den islamiske milits truede ansøgeren på livet, fordi han ikke betalte ”jazira” (bestikkelsespenge) til dem. Den islamiske milits stjal endvidere smykker og ødelagde butikken. Ansøgeren frygter endvidere ISIL, fordi hans bror har arbejdet som journalist og ansøgerens nevø er blevet forsøgt hvervet af dem. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår divergerende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har i sit asylskema alene påberåbt sig de generelt dårlige forhold for mandæerne og har ikke angivet andre grunde til sin udrejse, mens han under de efterfølgende samtaler med Udlændingestyrelsen har påberåbt sig konkrete asylmotiver. Ansøgeren har under de efterfølgende samtaler forklaret divergerende om sit asylmotiv, idet han først har forklaret, at han udrejste, fordi hans nevø var i risiko for tvangshverning af ISIL, og fordi hans bror som journalist var truet af samme, mens han senere har forklaret, at han og hans bror og nevø blev forfulgt af ukendte militser, fordi de ikke vil betale beskyttelsespenge eller konvertere til islam, samt at han og broren i den forbindelse blev udsat for et overfald i deres guldsmedebutik. Ansøgeren har herunder forklaret divergerende om overfaldet i guldsmedebutikken. Han har således forklaret divergerende om, hvordan og hvornår han og broren blev opsøgt af ISIL. Ansøgeren har i forbindelse med sit møde med advokaten fremlagt en række dokumenter, der fremstår som akter fra politimæssig efterforskning vedrørende to kriminelle hændelser begået mod familien i 2017. Det fremgår af dokumenterne, at familien har opnået myndighedernes efterforskning af to sager, og at ansøgerens bror har afgivet forklaring over for myndighederne, og at broren i den forbindelse anførte, at han ikke har oplevet konkrete konflikter med nogen. Dokumenterne fremstår i øvrigt med oplysninger om de påberåbte konflikter, der divergerer fra det forklarede, herunder om baggrunden for nevøens udrejse, og om hvorvidt broren er forsvundet. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe sin forklaring eller forklare de nævnte divergenser. Flygtningenævnet finder efter indholdet af baggrundsoplysningerne, at de generelle forhold for personer tilhørende den mandæiske religion - trods svære - ikke i sig selv medfører risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/145/THJ
