Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Samarra, Salaheddin, Irak Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel eller kidnappet af shia-militser eller ISIL. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter det irakiske regime, da flere af de militante grupperinger er en del af regimet. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til den generelle sikkerhedssituation i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at to til tre måneder inden ansøgeren udrejste af Irak i 2015, blev han én gang forsøgt kidnappet af Badr-militsen, som hører under Hashd al- Shaabi. Militsen stoppede ansøgeren og ansøgerens venner på gaden for at tjekkede deres nationalitetsbeviser. Ansøgeren blev i den forbindelse sparket i ryggen og bedt om at sætte sig ind i militsens bil. Det lokale politi greb ind i situationen og forhindrede, at militsen ikke tog ansøgeren med, hvorefter de lod ansøgeren gå. Ansøgeren har desuden oplyst, at han er blevet tilbageholdt et ukendt antal gange ved kontrolposter kontrolleret af shia-militser, og han er i den sammenhæng blevet forhindret i at passere kontrolposten. Han er også flere gange afkrævet penge for at få lov til at passere. Under nævnsmødet har ansøgeren yderligere til støtte for asylmotivet anført, at hans far står på en liste fra Hashd al-Shaabi over personer, som skal ”arresteres”. Hans far har forklaret, at dokumentet er en efterlysning af ham, som hans bror Ahmads ven har set ved en kontrolpost og fotograferet, hvorefter vennen efter Udlændingestyrelsens afgørelse har sendt det til Ahmad og til ansøgernes bror, [bror A], via facebook. Vedrørende listen over personer: Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens og hans familiemedlemmers forklaring om denne del af asylmotivet til grund. Ifølge tolkens oversættelse af dokumentet bærer dokumentet titlen ”Offentliggørelse”, og er stilet til: ”Vores Mujahadeen-brødre i ledende kontrolposter i Saraya i Samarra”. Det fremgår, at de navngivne personer skal tilbageholdes ifølge lov nummer fire angående terrorisme i den irakiske straffelov. Ansøgerens far har forklaret, at han står nævnt som nummer fem, hans bror Ahmad som nummer seks, og at der er andre lærere blandt de øvrige personer. Ved vurderingen af dokumentet har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på følgende: Ansøgerens far og [bror A] har forklaret divergerende om, hvor dokumentet var fundet, og hvorvidt dette fremgik af teksten på facebook. De har desuden forklaret divergerende om, hvorvidt det var Ahmad eller Ahmads ven, der sendte dokumentet til [bror A] via facebook. Såfremt dokumentet, som forklaret af ansøgerens far, var hængt op ved en kontrolpost, forekommer det ikke sandsynligt, at en sunni-muslim havde mulighed for at standse op og fotografere dokumentet. Det forekommer mindre sandsynligt, at shia-militsen ville hænge en arrestordre vedrørende efterlyste personer op et offentligt sted og derved advare de pågældende. [Bror A] har på nævnets forespørgsel, om nævnet måtte se mailkorrespondancen om dokumentet på hans facebook-profil, forklaret, at han har slettet korrespondancen. Nævnet finder, at det ikke er sandsynligt, at [bror A] ville slette korrespondancen, medmindre formålet hermed var, at han ikke ønskede, at nævnet skulle se den. Det er bemærkelsesværdigt, at dokumentet, som er affattet på arabisk, også er forsynet med engelsk tekst og med datering efter gregoriansk kalender. Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at de navngivne personer ikke er identificerede med familieforhold og fødselsdato, hvilket ikke stemmer med gængse irakiske dokumenter. Vedrørende ansøgerens og hans families tidligere hus har de forklaret, at de solgte det forud for udrejsen. Det kan derfor ikke tillægges betydning, såfremt huset efterfølgende skulle være forsynet med påskrifter fra shiitisk side. Ansøgerens far har oplyst, at han under Saddam Husseins regime var menigt medlem af Baath Partiet, og at hans far og onkel var fremtrædende medlemmer af partiet. Hverken ansøgerens far, hans farfar eller farens onkel har i de mellemliggende år været udsat for problemer i den forbindelse. På denne baggrund finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er konkret og individuelt forfulgt af shiitiske militser. Vedrørende det oprindelige asylmotiv: Efter ansøgerens og hans families forklaringer var det shiitiske militser, der kontrollerede Samarra, da de udrejste. De har videre forklaret, at de blev standset ved kontrolposter, at ansøgeren og hans brødre har været udsat for at blive slået i den forbindelse, og at de er blevet afkrævet penge for at få lov til at passere. Ansøgeren er desuden blevet tilbageholdt et par timer, men han blev frigivet som følge af det lokale politis tilstedekomst. Ansøgeren og hans familie har også nævnt, at andre personer, herunder en fætter/nevø, er blevet standset og bortført. Baggrundsoplysningerne om de generelle forhold i området støtter, at området er kontrolleret af shiitiske militser, men ikke, at sunni-muslimer generelt udsættes for overgreb, eller at det alene er sunni-muslimer, der bliver kontrolleret af militserne. Baggrundsoplysningerne om forholdene for sunni-muslimerne generelt i Irak støtter ikke, at sunni-muslimer generelt udsættes for overgreb eller forfølgelse omfattet af flygtningekonventionen eller menneskerettighedskonventionens artikel 3. Ansøgeren og hans familie har henvist til, at den omstændighed, at de er udrejst, i sig selv kan medføre vanskelige problemer ved en tilbagevenden. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerne efter deres egne oplysninger udrejste legalt på ægte nationalitetspas, og at baggrundsoplysningerne ikke støtter, at tilbagerejse i den situation skulle medføre problemer af asylretlig karakter. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i ansøgerens hjemområde – om end de er vanskelige for sunni-muslimer – ikke kan begrunde, at ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/142/SEL
