Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra [det sydlige Irak]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af shiitiske militser. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født og opvokset [ i det sydlige Irak]. [I 2015] var der en bileksplosion på et marked i [ansøgerens hjemområde], hvorefter sunni-muslimer blev anholdt af shiitiske militser. Ansøgeren har oplyst, at de shiitiske militser udgør myndighederne. [Omkring en måned efter bileksplosionen] blev ansøgeren og hans familie ringet op af ansøgerens fars ven, som arbejdede for myndighederne. Ansøgerens far fortalte ansøgeren, at vennen havde set ansøgerens og hans brors navn på en liste over eftersøgte. Ansøgerens fars ven havde sagt, at ansøgeren og hans bror skulle flygte, fordi militserne var på vej hen til ansøgeren og hans families bopæl. Ansøgeren har videre oplyst, at han flygtede fra bopælen umiddelbart efter, at hans far havde modtaget opkaldet. Ansøgerens bror flygtede ikke, idet han ikke ville forlade familien. Ansøgeren ankom herefter til [det centrale Irak]. Dagen efter tog ansøgeren videre til [det nordlige Irak]. Efter at ansøgeren havde opholdt sig i [i det nordlige Irak] i et døgn, tog han videre til Tyrkiet. Ansøgeren har endelig oplyst, at han efter sin udrejse har været i kontakt med sin familie, som har oplyst, at ansøgerens bror er blevet slået ihjel, samt at deres bopæl regelmæssigt bliver opsøgt af de shiitiske militser. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, da ansøgeren har forklaret divergerende om den helt centrale episode [omkring en måned efter bileksplosionen]. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han var hjemme, da hans hjem blev angrebet. Han har beskrevet, at angriberne var sortklædte, at de slog hans far og tog hans bror med, og at han selv flygtede ud ad bagdøren. Han har endvidere forklaret, at han ikke flygtede lige så snart, han fik at vide, at hans navn stod på en liste over eftersøgte, fordi han først havde fået dette at vide samme dag. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han flygtede med det samme efter telefonopkaldet om, at hans navn var på listen over eftersøgte, fordi militsen var tæt på. Han gik ud ad bagdøren og nåede at komme væk, før militserne ankom, og han nåede ikke at se dem. Flygtningenævnet finder, at divergenserne ikke kan forklares med tolkeproblemer. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har godkendt oversættelsen af samtalerne og ikke i den forbindelse har gjort opmærksom på tolkeproblemer. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har gået 12 år i skole og har været påbegyndt et universitetsstudie. Divergenserne svækker ansøgerens generelle troværdighed, og han har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer at blive udsat for forfølgelse eller behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det kan ikke føre til et andet resultat at ansøgeren har fremlagt en dødsattest vedrørende hans bror, som er død i august 2016. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/136/MAD
