Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra [by], Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af militsen Asa’ib al Haq, idet han er sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han arbejdede i det irakiske militær fra [foråret] 2007 til [foråret] 2014. Ansøgeren fik grundtræning fra [foråret] 2007 frem til [sommeren] 2007, hvor han blev flyttet til brigade 17 i [by]. I [sommeren] 2008 blev ansøgeren rykket til artillerienheden i division 4, brigade 17. [A] var enhedsleder for artilleriet. Ansøgeren fungerede som konstabel i enheden, og han havde flere opgaver. I [foråret] 2014 arbejdede Asa’ib al Haq på at få artillerienheden til at være styret af shia-muslimer. Enhedslederen, [A], var shia-muslim. Asa’ib al Haq anmodede [A] om, at alle i enheden skulle være shia-muslimer, men [A] nægtede dette. [A] forsvandt herefter. [B] blev ansat i stedet for [A]. [I foråret] 2014 ringede ansøgerens ven, [C], til ansøgeren, idet han ville mødes. [C] hentede ansøgeren i bil. De kørte rundt i området i mindre end en time. [C’s] ven, [D], ringede til [C]. [D] havde brug for hjælp. Herefter kørte ansøgeren og [C] til [by], som lå ti minutters kørsel fra [by]. Da de kom frem, så de [D], der stod med ryggen til. Pludselig kom der en bil kørende og stoppede foran den bil som ansøgeren og [C] sad i. Der steg tre mænd ud af bilen. En af mændene gik hen mod ansøgeren. Ansøgeren steg ud af bilen og slog manden. Manden var bevæbnet. Manden sigtede med en pistol mod ansøgerens hoved. Ansøgeren fik bind for øjnene. [C] blev lagt i bagagerummet, hvor han råbte en masse navne op. Ansøgeren og [C] blev kørt hen til et hus, hvor de blev adskilt. Ansøgeren blev udsat for vold og afhørt. Manden sagde, at de vidste, at ansøgeren var shia-muslim. Ansøgeren blev smidt ind i det værelse som [C] befandt sig i. På et tidspunkt kom der en sheik ind til ansøgeren og [C]. Da sheiken fandt ud af, at ansøgeren var shia-muslim, bad han mændene om at løslade ansøgeren. Ansøgeren blev løsladt mod en kaution på 20.000 dollars, som ansøgerens bror havde betalt. Om aftenen kom [E] hjem til ansøgeren. [E] sagde til ansøgeren, at han havde reddet ansøgerens liv, idet han havde oplyst, at ansøgeren var shia-muslim. [E] sagde videre, at de nok skulle finde ud af, at ansøgeren er sunni-muslim og slå ham ihjel. [E] anbefalede derfor, at ansøgeren stak af. Flygtningenævnet kan ikke med fornøden sikkerhed afvise ansøgerens forklaring om, at han [i foråret] 2014 var udsat for en bortførelse. Nævnet lægger imidlertid efter ansøgerens egne oplysninger til grund, at bortførelsen af ansøgeren opstod tilfældigt, og at han blev løsladt samme dag, efter at der var betalt en løsesum. Nævnet kan derimod ikke lægge til grund, at ansøgeren på grund af bortførelsen er udsat for risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens frygt for at være efterstræbt på grund af sin sunnimuslimske baggrund, og fordi han har løjet herom, alene beror på formodninger. Det beror endvidere alene på ansøgerens formodning, at hans brors forsvinding har tilknytning til bortførelsen af ansøgeren. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren på flere punkter har forklaret divergerende om centrale detaljer i forbindelse med sit asylmotiv. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2015 oplyst, at han første gang fik kendskab til, at Asaib Ahl al Haq havde planer om, at der alene skulle være shia-muslimer i ansøgerens militære enhed, mens han fortsat var i Irak, mens han til asylsamtalen [i efteråret] 2016 forklarede, at han ikke var bekendt med denne plan, før han udrejste til Tyrkiet i [sommeren] 2014. Endvidere har han til oplysnings- og motivsamtalen og under nævnsmødet oplyst, at han efter indrejsen i Danmark dagligt har haft kontakt til sin familie og oftest taler med sin mor, mens han til samtalen [i sommeren] 2016 forklarede, at han først fik kontakt til sin mor [i sommeren] 2016, da hun ankom til Tyrkiet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han som sunni-muslim risikerer at blive henrettet, fordi hans militære enhed er overtaget af shia-muslimer, til grund. Dette understøttes således ikke af andre oplysninger i sagen og står i modsætning til ansøgerens egne oplysninger om, at militært ansatte sunni-muslimer af hans rang er forflyttet fra enheden som følge af overtagelsen. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren er udeblevet fra sin tjeneste i militæret. Uanset om de irakiske myndigheder kunne have til hensigt at idømme ansøgeren en straf på fem års fængsel herfor ved hans tilbagevenden til Irak, finder nævnet imidlertid ikke, at dette kan begrunde opholdstilladelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at det falder inden for det enkelte lands jurisdiktion at lovgive og fastsætte sanktioner i tilfælde af lovovertrædelser, og at den angivne straf ikke er uforholdsmæssig. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/134/SHH
