Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim fra […], Najaf, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive fængslet og tortureret af de irakiske myndigheder, idet ansøgeren har købt alkohol. Den [i efteråret] 2015 købte ansøgeren alkohol fra en privatpersons bopæl. På turen hjem blev ansøgeren stoppet af en civilklædt politibetjent, der anholdt ansøgeren, idet dåserne med alkohol stod på passagersædet i ansøgerens bil. Ansøgeren var tilbageholdt i et par dage, inden han blev stillet for en dommer og løsladt. I forbindelse med tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb. Otte dage efter løsladelsen opsøgte myndighederne ansøgerens bopæl for at overbringe en mundtlig indkaldelse til retten. Ansøgeren opholdt sig efterfølgende hos sin bedstefar i Najaf. [Senere i efteråret] 2015 ringede ansøgerens far og fortalte, at en person havde skudt mod familiens bopæl. Ansøgeren udrejste legalt af Irak [senere i efteråret] 2015. Ansøgeren har fremlagt to arrestordrer. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sit asylmotiv. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han kom for retten dagen efter sin anholdelse og blev løsladt mod kaution efter yderligere to dage. Under asylsamtalen og under nævnsbehandlingen har han forklaret, at han blev løsladt samme dag, han var i retten. Han har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han efter sin løsladelse tog hjem, hvor han opholdt sig i otte dage, hvorefter han tog ophold hos sin bedstefar, mens han under asylsamtalen har forklaret forskelligt herom, og under nævnsbehandling har forklaret, at han tog direkte til sin bedstefar efter løsladelsen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om omstændighederne ved sin udrejse, idet han under asylsamtalen har forklaret, at han udrejste legalt, idet han blot tog chancen, mens han under nævnsbehandlingen har forklaret, at han kunne udrejse legalt, fordi hans far bestak personalet. Ansøgerens forklaring om, at alt hvad han er refereret for i forbindelse med samtalen hos Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016, er opdigtet af Udlændingestyrelsens repræsentant, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han inden sin udrejse af Irak var forfulgt af myndighederne, og at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Efter det anførte finder nævnet ikke anledning til at foretage en ægthedsvurdering af de af ansøgeren fremlagte arrestordrer. Det bemærkes herved, at det efter Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger, herunder rapporten fra Immigration and Refugee Board of Canada fra den 16. december 2015, må lægges til grund, at der er en høj forekomst af falske dokumenter i Irak. Nævnet bemærker tillige, at der ikke findes anledning til at foretage en torturundersøgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/129/MKT
