Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at få en straf af en militærdomstol i Irak, idet han har deserteret fra sit arbejde som major i politiet. Han frygter endvidere, at sunni muslimske klaner med kontakt til oprørsgrupper, herunder Isil og Al-Qaeda, vil slå ham ihjel, idet han som chef for en patrulje i området Sallahadin nægtede at samarbejde med dem. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i [sommeren] 2014 flyttede til en ny afdeling i Indenrigsministeriet, hvor han blev chef for en patrulje i området Sallahadin mellem Tikrit og Baiji. Ansøgerens opgave var at anholde personer, som var mistænkt for terror. Ansøgeren havde en liste med navne på personer, der skulle anholdes, og nogle gange fik de også opkald fra agenter og efterretningstjenesten om, hvem der skulle anholdes. Ansøgeren afhørte ikke nogen og var ikke til stede ved afhøringerne. Ansøgeren var klar over, at mistænkte personer blev udsat for tortur af det irakiske politi. Ansøgerens patrulje sendte anholdte folk videre i systemet, hvor de blev udsat for tortur bl.a. af den irakiske efterretningstjeneste. Ansøgerens konflikt med de sunnimuslimske klaner startede i slutningen af 2014. Han blev opsøgt af en bror til en fængselsindsat, der ønskede sin bror løsladt. Forskellige klanledere opsøgte også ansøgeren. Da han ikke ville hjælpe dem, begyndte de at true ansøgeren. Første gang ansøgeren blev truet var i [slutningen af] 2014. Her fik han trusler om at blive slået ihjel af en ukendt person over telefonen. Anden gang han blev truet var på en restaurant i [slutningen af] 2014 [og i starten af] 2015, hvor en ukendt person kom hen til ansøgeren og sagde, at hvis han ikke samarbejdede, så ville det koste ham livet. Herefter fik han indirekte trusler. Disse bestod f.eks. i, at han fik at vide af sine kollegaer, at det var en god idé at samarbejde med klanerne. En dag blev der skudt mod ansøgeren, da han kørte på vej til Bagdad. I [starten af] 2015 skulle han på værksted med sin bil. Da han steg ud af bilen ved værkstedet, eksploderede bilen. Ansøgeren vendte ikke tilbage til sit arbejde efter denne episode. Han blev ikke opsøgt fra [starten af] 2015 til sin udrejse [på en specifik dato i sommeren] 2015. Han opholdte sig i denne periode hos sine søskende i Bagdad. Han fik i perioden et opkald fra naboen til sin bopæl, som fortalte, at myndighederne havde været på hans bopæl og havde spurgt efter ham. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring har fremstået afglidende, divergerende, usammenhængende og udbyggende og således fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret usammenhængende og divergerende om blandt andet sine arbejdsopgaver efter [sommeren] 2014. Ansøgeren har i sit asylskema anført, at han blev forflyttet for at styrke sikkerhedsstyrken i regionen. Under samtalerne i Udlændingestyrelsen har han forklaret, at hans arbejde bestod i patruljering samt opsporing og anholdelse af terrorister og terrorceller. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hans arbejde efter [sommeren] 2014 fortrinsvis bestod i administrative opgaver, herunder at han lavede løn til ca. 600 personer, og at han kun undtagelsesvist deltog i patruljering. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren, der har oplyst, at han var major i politiet, har svaret undvigende og usammenhængende på, hvor mange underordnede han havde. Ansøgeren har videre forklaret divergerende og usammenhængende om episoden, hvorunder ansøgerens bil angiveligt blev sprængt af en bombe. Ansøgeren har således til Oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han var 3-4 meter fra bilen, da den sprang i luften, mens han til asylsamtalen [i foråret] 2016 har oplyst, at han ikke var sikker på, hvor langt han var fra bilen, da bomben sprang, men at han havde gået væk fra bilen i omkring 3 minutter. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han var 3-5 meter fra bilen, da bomben sprang. Forklaringen om ansøgerens skader og om hospitalsopholdet efter episoden fremstod for nævnet usammenhængende og forekommer mindre sandsynlig. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren under afhøringen hos politiet [i sommeren] 2015 har forklaret, at han er enkemand, idet hans kone var død under tragiske omstændigheder ved en bombe. Under samtalerne i Udlændingestyrelsen og for nævnet har ansøgeren forklaret, at hans kone er i live og fortsat opholder sig i Bagdad. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det en vis vægt, at ansøgeren problemfrit har kunnet opholde sig i Irak, fra han deserterede fra tjenesten i [starten af] 2015 til udrejsen i [sommeren] 2015. Nævnet har herved tillige lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at de irakiske myndigheder først valgte at udstede en arrestordre mere end 6 måneder efter, at ansøgeren var deserteret fra tjenesten. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende i et sådant omfang og om så væsentlige dele af sit asylmotiv, at hans forklaring ikke kan lægges til grund. Det bemærkes herved, at de dokumenter, der er fremlagt kort før nævnsmødet, herunder dokumentet vedrørende en angivelig straffedom afsagt [i starten af ] 2017, ikke kan føre til en ændret vurdering. Herefter finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/128/IVK
