Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Karbala, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af Hezbollah, idet han har nægtet at lade sig rekruttere. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han havde en forretning i Karbala. [I sommeren] 2015 opholdt ansøgeren sig i forretningen sammen med sin ven og nabo, [A], da [B] kom ind i forretningen. [B] kom fra Hezbollah og ville have ansøgeren og [A] til at kæmpe sammen med Hezbollah i Syrien. [B] gav dem en frist på fem dage til at tænke over tilbuddet, men sagde samtidig, at de skulle betale 10.000 USD, såfremt de nægtede at deltage. [Fem dage senere] 2015 blev ansøgeren telefonisk kontaktet af [B], som gentog sit krav, hvilket ansøgeren afslog. Samme dag om morgenen blev [A] skudt i benet uden for lejlighedskomplekset, hvor både ansøgeren og [A] boede. Ansøgeren hørte skuddet og skyndte sig udenfor, men vendte dog hurtigt tilbage til sin lejlighed. Senere samme dag blev ansøgeren kontaktet af [B]. Ansøgeren blev [samme dag] klar over, at [B] ville efterstræbe ham. [Tre dage senere] kunne ansøgeren fra sin lejlighed se, at [B] sammen med tre andre ankom til ansøgerens lejlighedskompleks og bankede på døren til opgangen. Der var en yderligere bil med et antal mænd. Ansøgeren svarede ikke, hvorefter [B] og mændene kørte fra stedet. Dette gentog sig [to dage senere]. I [en periode på fire dage] modtog ansøgeren mange sms’er og opkald fra [B]. Den [fjerde dag] flygtede ansøgeren fra Irak efter at have solgt sin forretning. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen fremstår usammenhængende og divergerende, og fordi ansøgeren endvidere har forklaret udbyggende. Ansøgeren har i sit asylskema oplyst, at flere grupper havde opfordret ham til at kæmpe i Syrien, og at han i øvrigt var i fare på grund af militserne. Over for Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at det alene har drejet sig om den shia-dominerende milits Hezbollah. Ansøgeren har i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han er sunnimuslim. Ansøgeren har efterfølgende forklaret, at han blot er muslim, og at han ikke har erklæret sig som hverken sunni eller shia. Ansøgeren har ikke modtaget våbentræning, og det forekommer i udgangspunktet derfor mindre sandsynligt, at netop ansøgeren skulle være udsat for forsøg på tvangsrekruttering af Hezbollah. I forhold til ansøgerens forklaring om asylmotivet har begivenhederne [fem dage efter, at [B] kom ind i forretningen] helt afgørende betydning. Over for Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han blev ringet op af [B], og at ansøgeren under samtalen afviste [B]s krav. Herefter hørte ansøgerens skud fra gaden og kunne konstatere, at [A] var blevet skudt i venstre ben. Efterfølgende blev ansøgeren på ny ringet op af [B]. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at han [den førnævnte dag] kun blev ringet op en gang af [B], og at dette skete efter, at [A] var blevet skudt i benet. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren har forklaret, at han på intet tidspunkt tog kontakt med [A]s familie, henset til at [A] er ansøgerens ven, og [A] var ansøgerens nabo i etageejendommen. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende, idet han under nævnsmødet har forklaret, at [B] i forbindelse med henvendelserne efter den [førnævnte dag] har sagt, at ansøgeren ikke ville være i sikkerhed, selvom han rejste langt væk. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/126/SSM
