Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af en milits, som han formoder er Asa’ib Ahl al-Haq. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans søsters ægtefælle har skrevet en bog, der kritiserede islam. Bogen blev udgivet [i efteråret] 2014. Hans søsters bopæl blev [i foråret] 2015 ransaget af nogle bevæbnede civilklædte personer. Familien var ikke hjemme, men deres nabo ringede og fortalte, at ransagningen havde fundet sted. Omkring en halv time senere ringede han igen og fortalte, at bopælen var blevet ransaget på grund af en bog om religion. De tog ikke hjem, men opholdt sig i stedet hos svogeren. Familien flyttede herefter hjem til ansøgerens ven, [A], hvor de opholdt sig omkring halvanden måned. Mens de opholdt sig hos [A], blev ansøgerens far opsøgt på sit kontor af nogle civilklædte personer, som spurgte efter ansøgeren og ansøgerens søsters ægtefælle. Derefter flyttede de hjem til ansøgerens faster, hvor de ligeledes opholdt sig omkring halvanden måned, hvorefter de udrejste [i sommeren] 2015. Ansøgerens familie er efter ansøgerens udrejse blevet opsøgt af nogle civilklædte personer, som spurgte efter ansøgeren og ansøgerens søster. Familien fraflyttede derfor deres bopæl [sommeren] 2016. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerens svoger i 2014 udgav bogen [B], som indeholder kritik af islam med videre. Flygtningenævnet har endvidere noteret sig, at såvel svogeren som søsteren har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, på grundlag af dette asylmotiv. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med en ukendt milits til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen [i efteråret] 2015 forklarede, at militsen helt sikkert var klar over, at ansøger ikke havde noget med svogerens bog at gøre, og at problemerne kun opstod, fordi han boede sammen med svogeren og hans familie. Nævner bemærker hertil, at ansøgeren efter samtalen bekræftede, at han havde forstået alt, hvad tolken havde sagt under samtalen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt der er nogen, der har truet eller spurgt efter ham. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 forklaret, at der mødte folk op på farens kontor og spurgte, hvor svogeren var, ligesom han flere gange forklarede, at der ikke var nogen, der havde truet ham eller spurgt efter ham. Til asylsamtalen har ansøgeren imidlertid forklaret, at han er blevet truet af nogle militser. Da militsen opsøgte hans far på dennes kontor, spurgte de således efter ansøger og hans svoger. Nævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgerens søster til sin asylsamtale [i efteråret] 2016 forklarede, at der kom nogle personer til hendes fars kontor og spurgte efter hende og hendes ægtefælle, hvorimod hun ikke nævnte ansøgeren. Hertil kommer, at ansøgeren til sin asylsamtale forklarede, at hans far blev opsøgt en gang, mens svogeren til sin oplysnings- og motivsamtale forklarede, at svigerfaren var blevet opsøgt to gange på sit kontor, og at de personer, der kom, havde spurgt efter ham. Til asylsamtalen forklarede svogeren imidlertid, at personerne spurgte efter ham og ansøgeren. Nævnet har endvidere lagt til grund, at ansøgeren til asylsamtalen og under nævnsmødet i dag forklarede, at ejeren af det forlag, der udgav svogerens bog, havde ringet til svogeren og sagt, at bogen ikke burde udgives, mens søsteren til sin asylsamtale forklarede, at forlaget ikke var kommet i problemer. Ansøgeren har på baggrund af det ovenfor anførte ikke sandsynliggjort, at han har været konkret og individuelt forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes, at de generelle forhold i Irak ikke isoleret set findes at være asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/125/SOL
