irak2017120

Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to medfølgende børn fra Irak. Indrejst i [år].
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra Anbar, Abu Ghreib, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har overfor Flygtningenævnet oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Irak ikke længere frygter ISIL, og at ansøgerens tidligere forklaringer om hendes konflikt med ISIL derfor ikke længere er relevant for asylmotivet. Ansøgeren har som asylmotiv herefter henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin far og sine onkler, idet hun har afvist at gifte sig med sin fætter. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun mødte sin ægtefælle i sommeren 2010 i Bagdad. Ansøgerens far ville ikke acceptere ægteskabet, idet ansøgerens fætter, [A], ligeledes ønskede at gifte sig med ansøgeren. Ansøgeren nægtede at gifte sig med sin fætter, hvorfor hun uden sin fars viden, flyttede hjem til sin mor og morbror i Abu Ghreib omkring [sommeren] 2011. Ansøgerens far ringede efterfølgende en enkelt gang og truede ansøgeren på livet, fordi hun havde forladt bopælen. Ansøgerens far ringede efterfølgende gentagne gange til ansøgerens morbror og truede ansøgeren på livet i perioden fra [sommeren] 2011 og indtil [efteråret] 2015, hvor ansøgeren udrejste af Irak. Ansøgerens onkler og fætter ringede ligeledes flere gange og truede ansøgeren. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet, at konflikterne med ansøgerens far, hendes onkler og fætter ikke udgør sådanne asylbegrundende forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Der henvises til, at de telefoniske trusler er fremsat over en årrække fra 2011 til 2015, uden at truslerne er blevet realiseret, og ansøgeren har i perioden kunnet bo hos sin mor og morbror uden at blive opsøgt af sin far eller sin fars familie. Truslerne anses herefter ikke for at være reelle, og fremstår således uden asylbegrundende karakter og intensitet. Flygtningenævnet bemærker, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har forklaret, at faren og farens familie ikke kunne rejse til morens bopæl i Abu Ghreib, fordi byen var sunni-muslimsk domineret, og at faren og hans familie er shia-muslimer. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i nævnet har fremlagt et trusselsbrev fra ansøgerens far, idet der henses til, at trusselsbrevet først er fremkommet, efter at ansøgeren modtog Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse, og nævnet vurderer, at der ikke er tale om en reel trussel. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/120/SHH