Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fem børn fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk kurdere og sunni-muslimer fra Kirkuk, Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive tilbageholdt og henrettet af Islamisk Stat, idet han nægtede at arbejde for dem. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter Islamisk Stat, idet de forfølger og likviderer kurdere. Endvidere har begge ansøgere henvist til, at de ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af shia-militser, fordi de begge er kurdere og sunni-muslimer. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiver forklaret, at den mandlige ansøger i [foråret] 2015 fandt et trusselsbrev fra Islamisk Stat på sit autoværksted. I brevet stod der, at han skulle samarbejde med Islamisk Stat, og i modsat fald ville han blive likvideret. I [sommeren] 2015 modtog han endnu et trusselsbrev på sit autoværksted, som havde samme indhold, som det første. Han anmeldte begge hændelser til politiet. [I sommeren] 2015 blev der affyret skud mod den mandlige ansøgers autoværksted. Han opholdt sig inden for på værkstedet og blev ikke ramt. Den mandlige ansøgers bror og en person fra naboforretningen, som også arbejdede på autoværkstedet, blev begge ramt og døde. Den mandlige ansøger anmeldte hændelsen til politiet, som oplyste, at det var Islamisk Stat, der stod bag, idet Islamisk Stat er de eneste, der kan finde på sådanne ting. [I efteråret] 2015 blev ansøgernes søn forsøgt kidnappet af to ukendte mænd i en bil, da han var på vej hjem fra skole. Personer på gaden kom sønnen til undsætning, hvorefter de to kidnappere flygtede. Den mandlige ansøger anmeldte hændelsen til politiet, som oplyste, at det var mænd fra Islamisk Stat, der stod bag kidnapningsforsøget. Ansøgerne udrejste i [efteråret] 2015 af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgernes forklaring til grund. Nævnet opfatter i det hele forklaringerne som konstruerede til lejligheden. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende både i forhold til tidligere forklaringer og indbyrdes divergerende, herunder ved forklaringerne afgivet under nævnsbehandlingen. De har således blandt andet forklaret divergerende om trusselsbrevene både med hensyn til, hvornår de fremkom og deres indhold. Den mandlige ansøger har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han modtog det første trusselsbrev omkring [sommeren] 2015. Til asylsamtalen oplyste han, at han modtog det første trusselsbrev i [foråret] 2015, hvorimod den kvindelige ansøger har oplyst, at det første trusselsbrev blev modtaget ultimo 2014. Ansøgerne har endvidere forklaret divergerende om det første trusselsbrevs indhold, idet den mandlige ansøger under asylsamtalen har oplyst, at han skulle reparere køretøjer. Foreholdt, at han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han skulle klargøre biler, som skulle bruges til bilbomber, har han oplyst, at han ikke vidste, om han skulle skille bilerne ad eller indbygge bomber i dem, mens han under nævnsbehandlingen har oplyst, at han blot blev truet til at arbejde for Islamisk Stat. Ansøgerne har endvidere forklaret divergerende om den påståede skudepisode, idet den kvindelige ansøger under nævnsbehandlingen har oplyst, at hun midt på dagen blev ringet op af sin mand fra sygehuset og orienteret om episoden, mens den mandlige ansøger under nævnsbehandlingen har forklaret, at han først informerede sin hustru sent om aftenen, efter han var kommet hjem. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret forskelligt om, hvorvidt deres hus skulle sættes til salg, idet den kvindelige ansøger til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at de efter at have modtaget truslen fra Islamisk Stat havde lyst til at flygte, men at de ikke havde råd til det, fordi de ikke kunne sælge deres hus. Huset blev sat til salg i [foråret/sommeren] 2015. Den kvindelige ansøger har endvidere under nævnsbehandlingen forklaret, at huset nu står tomt. Den mandlige ansøger har forklaret, at det ikke var på tale at sælge huset, som hans svigermor fortsat bebor. Nævnet finder herefter, at ansøgernes generelle troværdighed må anses for at være alvorlig kompromitteret. Nævnet finder derfor heller ikke, at ansøgernes forklaring om, at deres søn skulle have været udsat for et kidnapningsforsøg, kan lægges til grund. Nævnet har tillige ved den vurdering lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret udbyggende om denne episode. De har således først under nævnsbehandlingen omtalt, at kidnapperne var bevæbnede. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de var individuelt forfulgt inden udrejsen fra Irak, eller har godtgjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Særskilt bemærker Flygtningenævnet med henvisning til advokatens subsidiære påstande, at nævnet efter det ovenfor anførte, ikke finder anledning til at hjemvise sagen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/119/CMA
