Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Ansøgeren gav ikke møde i forbindelse med sagens behandling i nævnet på trods af, at han behørigt var blevet indkaldt til nævnsmødet.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at ansøgerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af Asa’ib Ahl al-Haq militsen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han har arbejdet som chauffør for en virksomhed, der solgte medicin til apoteker i Bagdad. En dag i [foråret] 2015 blev ansøgeren stoppet af to personer fra militsen Asa’ib Ahl al-Haq, mens han var på vej hjem fra arbejde i sin bil. Personerne truede ham og sagde, at de ville bruge hans bil til transport af varer, når de havde behov for det. Personerne trak ansøgeren ud af bilen og slog ham. Ansøgeren blev bange og sagde, at han nok skulle hjælpe dem. Dagen efter opsagde ansøgeren sit arbejde og afleverede sin bil. Herefter flyttede ansøgeren ind i sin morfar og mormors lejlighed, der ligger i det sunnimuslimske område, [navn på området, S]. Ansøgeren har fået at vide af sin far, at ansøgerens bopæl senere samme dag blev opsøgt af to personer, som spurgte efter ham. Mens ansøgeren boede i lejligheden i [S], blev ansøgerens families bopæl beskudt af Asa’ib Ahl al-Haq, og tre gange blev bopælen ransaget af personer i uniform. På familiens bopæl blev der skrevet med spraymaling, at huset ikke måtte købes eller sælges. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgerens forklaring herom fremstår utroværdig og konstrueret. Ved denne vurdering har nævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige forhold, herunder om det angivelige hærværk og skudepisoden begået mod og ved familiens bopæl. Under oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2016 har ansøgeren forklaret, at der først blev skudt mod familiens bopæl, og at det først var efter skudepisoden, at en tekst blev sprøjtet på huset med spraymaling efter, at familien var flyttet. Under asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren derimod forklaret, at der blev skudt mod huset et par dage efter, at tekst blev sprøjtet på huset med spraymaling. Derudover har ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at det var civile med våben, der skød mod huset, mens han under asylsamtalen oplyste, at familien ikke så, hvem der beskød huset, idet det skete om natten, mens familien lå og sov. Under disse omstændigheder må nævnet forkaste ansøgerens forklaring om sin konflikt med Asa’ib Ahl al-Haq militsen. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Herefter og idet den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak ikke er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb som nævnt i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af tilstedeværelse i området, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/115/MKT
