Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af shiitiske grupperinger, fordi ansøgerens far konverterede fra shia til sunniislam omkring 2003. Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han to gange er blevet kidnappet af nogle for ham ukendte gerningsmænd, der har krævet, at ansøgerens far skulle revertere til shiaislam. Den første kidnapning fandt sted [i] juli 2015, hvor ansøgeren blev tilbageholdt af nogle mænd og kørt til et område, hvor han blev spurgt til farens konversion. Ansøgeren blev løsladt senere samme dag. Den anden kidnapning fandt sted ved frokosttid [i] august 2015, hvor ansøgeren blev standset på vej hjem fra sit arbejde i farens kiosk. Han blev kørt til samme sted og blev her pålagt at sørge for, at faren reverterede til shiaislam. Ved løsladelsen fik ansøgeren at vide, at det var anden advarsel, og at han ville blive dræbt, såfremt faren ikke reverterede. [Senere i] august 2015 blev flere fremtrædende personer tilknyttet sunniislam dræbt i ansøgerens bydel i Basra. Ansøgeren udrejste [i] september 2015 fra lufthavnen i Basra i besiddelse af et tyrkisk turistvisum. Efter ansøgerens udrejse har markedet, hvor farens kiosk lå, været udsat bombeangreb. Angrebet var ikke rette mod ansøgerens far, men mere generelt mod sunni-muslimer. Ansøgeren har efter ankomsten til Danmark fået interesse for kristendommen. Ansøgeren har besøgt en kirke ti gange. Flygtningenævnet kan lægge dele af ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgerens far ligesom resten af familien var shia-muslimer, men at faren i 2003 konverterede til sunni-islam. Nævnet kan videre lægge til grund, at ansøgeren henholdsvis [i] juli 2015 og [i] august 2015 blev tvunget inde i en bil og med bind for øjnene kørt til et sted, hvor ansøgeren blev forehold, at hans far havde sviget sin religion, ligesom ansøgeren blev pålagt at sørge for, at faren revertere til shia-islam. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring i nævnet om, at han i forbindelse med de to tilbageholdelser blev udsat for egentlige verbale trusler mod sin egne person er udbyggende, hvorfor denne del af ansøgerens forklaring ikke kan lægges til grund. Ansøgeren stammer fra […]-bydelen i Basra, hvor der jævnligt har været konflikter mellem shia- og sunni-muslimer. Henset til, at ansøgerens far er konverteret i 2003, og siden har opholdt sig i [bydelen], uden at det kan lægges til grund, at faren har været udsat for konkrete overgreb, samt under henvisning til, at ansøgeren under de to pågribelser ikke har været udsat for overgreb eller trusler rettet mod ansøgeren selv, finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han på grund af farens konversion i 2003 ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Vedrørende ansøgerens sur-placemotiv bemærkes, at ansøgeren har forklaret, at han i omkring seks måneder har interesseret sig for kristendommen og har fortaget selvstudier. I de sidste to måneder har besøgt en kirke omkring ti gange. Han har fået en tæt relation til præsten i [navngiven kirke i Danmark], og de har haft samtaler om kristendommen efter besøgene. Ansøgeren har ikke modtaget dåbsundervisning men har fortaget selvstudier, herunder har han set en video, der viser [ansøgerens vens] dåb. Ansøgeren vil vide mere om dåbens betydning, før han træffer sin beslutning. Ansøgeren har fremlagt en erklæring fra to præster i [den navngivne kirke]. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sur-placemotivet til grund, men finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er konverteret til kristendommen, således at han af den grund eller i øvrigt på grund af sin interesse for kristendommen vil risikere forfølgelse i hjemlandet. Den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak er ikke af en sådan karakter, at enhver, ved sin blotte tilstedeværelse, vil være i risiko for overgreb, omfattet af EMRK artikel 3. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/112/nke
