Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsen afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Irak. Indrejst i 2015. Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive tvangsrekrutteret af militsgruppen al-Mahdi. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han sammen med sine venner, [A] og [B], blev standset, da de var ude at køre i bil, af en gruppe personer i militærtøj. Gruppen opfordrede ansøgeren og hans to venner til at blive en del af militsen, men ansøgeren nægtede. Efterfølgende kom nogle personer fra militsen til ansøgerens bopæl og talte med ansøgerens far. De fortalte ansøgerens far, at ansøgeren skulle tilslutte sig militsen, og hvis ansøgeren nægtede, ville ansøgeren få problemer. Dagen efter fik ansøgeren besøg af [A], der forsøgte at overtale ansøgeren til at tilslutte sig militsen. Ansøgeren har rettet henvendelse til politiet i Bagdad sammen med sin far. Politiet oplyste, at de ville tage sig af sagen. En uge efter fandt ansøgeren et brev ved sin fars bil. I brevet var der en patron og en trussel om, at patronen næste gang ville blive brugt mod hans hoved, hvis ikke han tilsluttede sig gruppen. Indledningsvist bemærkes, at Flygtningenævnet ved sin vurdering af sagen har været opmærksom på, at ansøgeren ved oplysnings- og motivsamtalen og ved asylsamtalen og gensamtalen var mindreårig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale punkter i sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt han vidste, at det var Al-Mahdi militsen, som rettede henvendelse til ham og hans venner og senere opsøgte hans families bopæl, idet ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at det var Al-Mahdi militsen, mens ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han ikke vidste, hvad militsen hed, og under asylsamtalen har forklaret, at militsen måske hedder Al-Mahdi. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han så de personer fra militsen, som opsøgte hans families bopæl. Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at han ikke så personerne, mens han i asylsamtalen har forklaret, at han så dem, og at det var de samme personer, som havde rettet hen-vendelse til ham og hans venner. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om antallet af personer, der rettede henvendelse til bopælen, idet han under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at det var fem personer, mens ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at det var tre til fire personer. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren forklaret, at det var tre personer eller muligt tre til fem personer. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvornår hans ven, [A], kom hjem på hans bopæl, idet ansøgeren under Flygtningenævnets behand-ling af sagen har forklaret, at [A] opsøgte ham før militsfolkene, mens ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at [A] kom efter, at militsfolkene havde været der. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår ansøgerens far gik til politiet, efter at familien havde modtaget en konvolut indeholdende en patron og et trusselsbrev, idet ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at faren gik til politiet samme dag, som de havde modtaget konvolutten, mens ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at faren gik til politiet den efterfølgende dag. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor lang tid, der gik, fra familien havde modtaget konvolutten, til han udrejste, idet ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han tror, at der gik over en uge, mens han under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at der gik to til tre dage og under asylsamtalen, at der gik tre dage. Yderligere finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han og hans far forventede, at politiet ville reagere på anmeldelserne, idet ansøgeren dels har forklaret, at man ikke kunne regne med, at politiet ville gøre noget, da politiet samarbejder med militserne, dels at politiet ved begge anmeldelser har givet udtryk for at de ville ”handle på det”. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/11/DTO
