Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim fra […], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har forud for nævnsbehandlingen som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at al-Mahdi-militsen vil slå ham ihjel, fordi ansøgeren har modsats sig militsens forsøg på at tvangsrekruttere ham. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter repressalier fra sin overordnede i militæret, […], idet han har nægtet at adlyde ordre fra ham. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende konflikten med al-Mahdi-militsen oplyst, at medlemmer af militsen, i nogle måneder forud for hans tilslutning til det irakiske militær [i efteråret] 2010, havde forsøgt at rekruttere ham. I 2012 eller 2013 blev al-Mahdi-militsen bekendt med, at ansøgeren tjente den irakiske hær, og militsen sagde til ansøgerens far, at han skulle få ansøgeren til at forlade hæren og tilslutte sig militsen. Ansøgeren nægtede at efterkomme farens anmodning om at tilslutte sig militsen, hvorefter ansøgerens far oplyste ansøgeren om, at han ikke længere ville være beskyttet af klanen. Ansøgerens far havde på dette tidspunkt allerede fortalt ansøgerens bror, [B], dette, og han var flyttet væk fra familien til […]. For at undgå repressalier fra militsen underskrev ansøgerens far [i starten af] 2013 en erklæring om, at ansøgeren og dennes bror ikke længere var beskyttet af familieklanen. Ansøgeren tog efterfølgende ophold i Bagdad, hvor han fortsatte sit arbejde i hæren. Ansøgeren har videre oplyst, at omkring [efteråret] 2014 blev ansøgerens families bopæl i […] ransaget, og [i slutningen af] 2014 blev ansøgerens lillebror, [C], kidnappet af ukendte gerningsmænd. Ansøgeren har videre oplyst, at et ukendt tidspunkt i [starten af] 2015 adlød ansøgeren ikke en militærordre om, at han skulle slå uskyldige tilbageholdte. Han blev af den grund fængslet i 10 dage og fik en påtale af sin overordnede, […]. Tre dage efter ansøgerens løsladelse fra fængslet, anmeldte ansøgeren sin overordnede til efterretningstjenesten. I [efteråret] 2015 blev ansøgeren beskudt i sin bil i Bagdad. Ansøgerens ven, […], blev i den forbindelse skudt i benet. Ansøgeren kontaktede derefter sin bror, [B], og bad ham komme til Bagdad, så de kunne udrejse sammen af Irak. Ansøgeren og dennes bror udrejste af Irak seks dage efter denne skudepisode. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærker, at det fremgår af Udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kan gives. Nævnet bemærker, at ansøgerens under nævnsbehandlingen har fremstået uvillig til at fremkomme med konkrete og præcise oplysninger i relation til centrale elementer i hans asylmotiv. Han har således henvist til manglende hukommelse og i øvrigt svaret tvetydigt og afglidende på præcise spørgsmål. Han har endvidere på centrale punkter forklaret divergerende både i forhold til sine egne tidligere forklaringer og i forhold til sin brors, [B’s], forklaring. Udover de divergenser, som Udlændingestyrelsen i sin afgørelse har påpeget, og som Flygtningenævnet i det væsentlige kan tilslutte sig, har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at han flygtede seks dage efter skudepisoden, mens han under nævnsbehandlingen har forklaret, at der gik ca. en måned. Han har endvidere forklaret forskelligt om, hvad der skete med hans kammerat, idet han under asylsamtalen har forklaret, at kammeraten blev ramt af skud i brystet og på låret, mens han under nævnsbehandlingen har forklaret, at kammeraten alene blev ramt i benet. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det vægt, at ansøgeren under nævnsmødet - i modstrid med øvrige forklaringer – har forklaret, at lillebroren [C] allerede var bortført første gang, familien blev opsøgt af militsen. Det forhold, at ansøgeren efterfølgende har oplyst, at han husker dårligt og glemmer alt, kan ikke føre til noget andet resultat henset til, at det udgør en central del af asylmotivet. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det en vis vægt, at ansøgeren ikke har kunnet oplyse nærmere om, hvor mange gange militsen efterfølgende har forsøgt at opsøge ham. Nævnet finder efter en samlet vurdering herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/109/ lrn/atn
