Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim fra […], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har forud for nævnsbehandlingen som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at al-Mahdi-militsen vil slå ham ihjel, idet ansøgerens bror, [A], har modsats sig militsens forsøg på at tvangsrekruttere broren, og ansøgeren har forsvaret hans beslutning herom. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at konflikten med Al-Mahdi militsen begyndte i starten af 2012, da militsen forsøgte at rekruttere ansøgerens bror, [A], ved at opsøge ham flere gange. Ansøgeren har videre oplyst, at der var flere medlemmer af ansøgerens klan, […], der var medlem af Al-Mahdi militsen. Ansøgeren overhørte en samtale mellem ansøgerens far og dennes bror, [A], hvor ansøgerens far sagde, at ansøgerens bror skulle tilslutte sig militsen, hvilket broren modsatte sig. I slutningen af 2012 var ansøgeren til middag hos sin farbror, […], hvor et medlem af Al-Mahdi militsen fortalte ansøgeren, at han skulle overtale broren til at tilslutte sig militsen. Ansøgeren fortalte medlemmet af militsen, at ansøgerens bror ikke ønskede at tilslutte sig militsen men forblive i den irakiske hær. [I starten af] 2013 så ansøgeren en blodtilladelse, hvori der stod, at ansøgeren og dennes bror, [A], ikke længere var beskyttet af familieklanen. En til halvanden time efter forlod ansøgeren forældrenes hus i […] og gemte sig på landet i distriktet […]. [I efteråret] 2014 blev ansøgeren kontaktet af ansøgerens mor, som fortalte, at familiens bopæl i […] var blevet ransaget af militsen, og at militsen havde spurgt efter ansøgeren og dennes bror, [A]. Medlemmer af militsen havde i den forbindelse slået familien. I [slutningen af] 2014 blev ansøgeren kontaktet af sin mor, som fortalte, at ansøgerens bror, [C], [i slutningen af] 2014 var blevet kidnappet. Familien formodede, at broren var blevet kidnappet af Al-Mahdi militsen. I [efteråret] 2015 blev ansøgeren kontaktet af [A], som fortalte, at Al-Mahdi militsen havde forsøgt at slå ham ihjel i Bagdad. Omkring to dage senere rejste ansøgeren til Bagdad, og omkring tre dage efter udrejste ansøgeren og dennes bror af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærker, at det fremgår af Udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kan gives. Nævnet bemærker, at ansøgerens under nævnsbehandlingen har fremstået uvillig til at fremkomme med konkrete og præcise oplysninger i relation til centrale elementer i hans asylmotiv. Han har således henvist til manglende hukommelse og i øvrigt svaret tvetydigt og afglidende på præcise spørgsmål. Han har endvidere på centrale punkter forklaret divergerende både i forhold til sine egne tidligere forklaringer og i forhold til sin brors, [A’s], forklaring. Udover de divergenser, som Udlændingestyrelsen i sin afgørelse har påpeget, og som Flygtningenævnet i det væsentlige kan tilslutte sig, har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen først har oplyst, at han ikke har haft kontakt til andre end sin mor efter sin udrejse af Irak. Oplyst om, at han til oplysnings- motivsamtalen har sagt, at han havde haft kontakt til sin far tre-fire gange, efter han forlod Irak, har han forklaret, at han ikke har haft kontakt til sin far efter [starten af] 2013. Under nævnsmødet har han forklaret, at han har haft kontakt til sin far et par gange, efter han er kommet til Danmark. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det må anses for utroværdigt, at ansøgeren undlod at fortælle [A] om den første henvendelse fra al-Mahdi-militsen for ikke at gøre [A] nervøs, idet det må anses naturligt, at han netop ville advare sin storebror om hvervningsforsøg. Han har ligeledes forklaret forskelligt om antallet af henvendelser fra al-Mahdi-militsen samt rækkefølgen, hvori disse skulle være sket. Endelig har han til oplysnings- motivsamtalen oplyst, at han var forfulgt af en milits, der forsøgte at hverve ham, mens han under asylsamtalen har oplyst, at al-Mahdi-militsen ikke havde forsøgt at hverve ham. [A] oplyste ved sin asylsamtale, at ansøgeren havde modtaget blodtilladelsen, idet han var fyldt 18 år, og at militsen ved henvendelsen til ansøgerens far havde forsøgt at hverve begge. Nævnet finder efter en samlet vurdering herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. Irak/2017/108/lrn/atn
