Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter ukendte militser, der efterstræber ham, fordi han er sunni-muslim, tilhører klanen [navn på klan] og er søn af [titel og navn på ansøgerens far], der har været [angivelse af farens stilling] i Irak. Han har til støtte herfor oplyst, at han er blevet bortført af en milits, som kan være Asa’ib Ahl al-Haq, Jaysh al-Mahdi eller [navn på parti/milits]. I [sommeren] 2015 blev han passet op af fire personer i en bil, der tvang ham ind i bilen. De kørte ham til et ukendt værelse, hvor han befandt sig i en uge. I løbet af den uge, han var bortført, blev han afhørt fire til fem gange. Han blev spurgt ind til sit klantilhørsforhold og sin religion. Ved nogle af afhøringerne blev han endvidere slået. Efter tre til fire dages tilbageholdelse blev han desuden forsøgt voldtaget, hvilket bevirkede, at han blev stukket på ballen. Han er desuden blevet stukket flere steder på kroppen. Efter han blev løsladt, blev han kørt til et ukendt område i Bagdad, hvor hans mor hentede ham og kørte ham hjem. Ansøgerens far var [angivelse af farens stilling] i Irak og stod i modsætningsforhold til [navn på parti]. Ansøgerens far var i 2004 mål for en bilbombe, der eksploderede ude foran [bestemt bygning], hvor han [havde et gøremål]. Ansøgerens bror [A] blev dræbt af bomben, mens hans far kom lettere til skade. Ansøgerens far blev forgiftet og døde [i sommeren] 2007 i byen […], hvor han var til konference hos Mojahideen Khalk. [Navn på bestemt parti] deltog også i konferencen. Ansøgerens bror [B] var til stede ved konferencen og har forklaret ansøgeren, at [navn på bestemt parti] forgiftede farens mad. Ansøgerens familie modtog i 2015 en kuvert indeholdende en patron fra en ukendt afsender. Ansøgerens bror [C] blev bortført af ukendte personer i 2015. [C] er stadig bortført, og de kender ikke hans skæbne. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at det påhviler ansøgeren at sandsynliggøre sin identitet og sit asylmotiv. Det fremgår af de fremlagte identitetspapirer for ansøgeren og hans brødre, at de alle har efternavnet […], og ansøgeren har ikke heroverfor alene ved sin og sine brødres forklaringer sandsynliggjort, at han er søn af [titel og navn på faren]. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens øvrige forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgerens forklaring på adskillige centrale punkter fremstår afglidende, udbyggende og divergerende. Ansøgeren har således forklaret stærkt afglidende og upræcist om familiens bopæle i Irak, om sin skolegang samt om, hvornår hans mor er udrejst til Tyrkiet, ligesom han ikke har kunnet redegøre for, hvorvidt hans bror, [D] gik i skole umiddelbart forud for udrejsen. Ansøgeren har forklaret udbyggende om blandt andet bortførelsen af ham. Ansøgeren har ikke angivet noget herom i asylskemaet, til trods for at denne hændelse angiveligt var den udløsende årsag til udrejsen af Irak. Han har endvidere forklaret divergerende og udbyggende om, hvordan han blev befriet fra sine bortførere. Han har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 forklaret, at hans mor, mens han blev udsat for tortur, bad bortførerne befri ham mod betaling, mens han under samtalen [i efteråret] 2016 har forklaret, at bortførerne kørte ham til et ukendt sted i Baghdad, hvor hans mor havde fået at vide, at hun kunne finde ham, hvorefter hun tog ham med hjem. Under sin forklaring for nævnet har ansøgeren forklaret, at der ikke blev betalt løsesum, og at hans mor bare fik at vide, at hun kunne hente hans lig. Ansøgeren og hans brødre har endvidere forklaret indbyrdes divergerende om blandt andet, hvor lang tid ansøgeren var tilbageholdt af bortførerne samt om, hvornår og hvordan de fik at vide, at deres yngre bror, [C], var blevet bortført. Ud fra en samlet og konkret vurdering finder Flygtningenævnet således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, idet bemærkes, at de generelle forhold i Irak, herunder for sunni-muslimer ikke kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/105/DH
