Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder og turkmener og sunni-muslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har dog, da han havde ophold i Syrien, bistået med praktisk hjælp i [et nærmere bestemt parti, A], som hans far er medstifter af. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter hans far fjender. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født i Bagdad, Irak, men at han og familien flyttede til Syrien i 2004 på grund af farens politiske problemer med KDPI. De boede i Syrien frem til 2013, hvor faren forsvandt, hvorefter ansøgeren og den øvrige familie rejste til Irak, hvor de boede under jorden i Erbil. Senere blev ansøgeren bekendt med, at faren var rejst til Danmark, hvor han i 2013 i Udlændingestyrelsen blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgernes far ([A]) i marts 2013 har opnået asyl i Danmark under henvisning til, at han på grund af sit aktive politiske virke i [et nærmere bestemt parti, A] kan have opbygget et alvorligt modsætningsforhold til personer inden for Kurdistan Democratic Party (KDP). Det må imidlertid lægges til grund, at ansøgerne ikke har taget del i faderens politiske virke, hvilket ansøgerne i det væsentligste har erklæret sig enige i. Flygtningenævnet er i den forbindelse opmærksom på, at faderen under sin asylsag har forklaret, at [ansøgeren] var medlem af samme parti ([A]) som faderen, og at han fungerede som faderens personlige sekretær i Syrien, ligesom nævnet har noteret sig, at [ansøgeren B] har forklaret, at han i Syrien har hjulpet sin far med at konvertere dokumenter indeholdende politiske artikler til pdf-format. Ansøgerne har imidlertid begge via deres forklaringer givet udtryk for, at de ingen eller stort set ingen viden har om deres fars politiske aktiviteter, hvilket blandt andet understøttes af, at [ansøgeren B] har forklaret, at han mener, at hans far – i modsætning til hvad faderen selv har forklaret – i en periode var medlem af Ba’ath-partiet. Ansøgerne har begge forklaret, at de ikke – siden de i 2011 eller 2012 flyttede tilbage til Irak – har oplevet nogen konflikter med personer med relation til blandt andet KDP, og at deres frygt for repressalier som følge af faderens angivelige tidligere politiske aktiviteter bygger på formodninger. [Ansøgeren B] har end ikke kunne svare nærmere på, hvem han mener, der efterstræber hans far, men blot oplyst, at han ved, at hans far har fjender i Irak. Spurgt nærmere ind hertil, har [ansøgeren B] forklaret, at han frygter Massoud Barzani og Nawzad Hadi, der er henholdsvis præsident i KRG og guvernør i Erbil. [Ansøgeren C] har forklaret, at han mener, at hans far har en konflikt med Nawzad Hadi, men han er ikke bekendt med, hvad konflikten går ud på, ligesom han aldrig har hørt om, at de skulle have nogen konflikt med Massoud Barzani. Hertil kommer, at ansøgerne i en årrække har opholdt sig hos deres morbror i Erbil, uden at dette har givet anledning til problemer, herunder ej heller med myndighederne i Erbil, hvor Nawzad Hadi som nævnt er guvernør. Uanset om det kunne lægges til grund, at ansøgerne i perioden har optrådt diskret under deres ophold i Irak, så fremgår det af ansøgernes forklaringer, at de begge i hvert fald periodevis har haft arbejde, mens de opholdt sig i Erbil, og at de begge har fået udstedt identifikationsdokumenter fra myndighederne i Erbil, herunder biometriske pas i 2013. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har godtgjort, at faderens angivelige tidligere politiske virke indebærer, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Irak er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for andre asylbegrundende forhold omfattet af § 7, stk. 2. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om ansøgernes troværdighed i lyset af de nye oplysninger, der er fremkommet for Flygtningenævnet, ligesom der ej heller er grundlag for at imødekomme advokatens påstand om udsættelse af sagen på vidneførsel eller påstanden om hjemvisning. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgerne vil blive mødt med indrejserestriktioner, der forhindrer dem i at tage ophold i Irak. Nævnet har som Udlændingestyrelsen lagt vægt på de baggrundsoplysninger, der foreligger, hvorefter det må lægges til grund, at indrejserestriktioner til Irakisk Kurdistan (KRI) ikke omfatter personer, der indrejser i KRI via lufthavnen med de rette dokumenter, jf. UK Home Office Rapport ”Country Information and Guidance – Itaq: Internal relocation (and technical obstacles)” fra 24. december 2014. Ansøgerne har da også tidligere kunne indrejse uden problemer fra Syrien til Erbil. Herefter, og da heller ikke den generelle situation i Irak kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at ansøgerne ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/101/STR
