Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Al-Samawa, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af repræsentanter fra shia-militsen Asa’ib Ahl al-Haq (AAH), der hører under Hashd al-Shaabi, som mistænker ham for at sympatisere med ISIL. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han tilhører klanen Alburisha, som stammer fra Anbar, hvor flere af klanmedlemmerne har tilsluttet sig ISIL. I [vinteren] 2015 blev der kastet et trusselsbrev ind i gården til ansøgerens families hus fra Hashd al-Shaabi, hvoraf det fremgik, at familien skulle forlade området og tage tilbage til Al Anbar, ellers ville de blive slået ihjel. Omkring en uge senere blev ansøgerens storebror truet på livet af militsfolk, da han gik på gaden, ikke langt fra familiens hus. En uge efter denne hændelse truede to personer i en bil ansøgeren, da han var på vej hjem, som sagde, at ansøgeren og ansøgerens familie er fra ISIL, og at de skulle forsvinde, hvis de ikke ville blive dræbt. [En nærmere bestemt dato i vinteren] 2015 blev ansøgerens storebror skudt og dræbt tæt på familiens bopæl. Ansøgeren flyttede derefter hjem til sin søster i byen Al Maali, hvor han opholdt sig i et halvt år og havde orlov fra universitet. [En nærmere bestemt dato i første kvartal af] 2017 modtog ansøgerens forældre på ansøgerens søsters adresse et brev fra AHH, hvoraf det fremgår, at ansøgeren og forældrene skal henrettes. Ansøgerens forældre anmeldte truslen til myndighederne, som i et brev [to dage efter forældrene modtog truslen] 2017 meddelte, at de ikke kunne beskytte dem. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om baggrunden for, at han udrejste af Irak, ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet har vedrørende ansøgerens forklaring om de modtagne trusler fra Hasheed Shaabi navnlig hæftet sig ved, at ansøgeren har forklaret forskelligt om trusselsepisoderne og rækkefølgen heraf. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen […] 2016 forklaret, at han blev truet på gaden af Hasheed Shaabi i januar eller februar 2015, og at hans nu afdøde bror blev truet senere i samme uge, og at familien ugen efter modtog et trusselsbrev på deres adresse. Under asylsamtalen […] 2016 og for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret anderledes om trusselsepisoderne, idet det blandt andet af referatet af asylsamtalen fremgår, at den første trussel blev modtaget i form af trusselsbrevet på familiens adresse, og at ansøgerens bror og ansøgeren først herefter ved to forskellige lejligheder blev opsøgt og truet på gaden, og at broderen herefter blev slået ihjel [En nærmere bestemt dato i vinteren] 2015. Ansøgeren har ligeledes i asylansøgningsskemaet anført, at han udover truslerne blev udsat for et egentligt attentatforsøg, hvilket ansøgeren ikke har forklaret videre om under den efterfølgende behandling af sagen. Nævnet finder således efter en samlet vurdering heraf – hvorunder indgår nævnets indtryk af ansøgeren under hans afgivelse af forklaringen for nævnet – at ansøgerens forklaring om modtagelsen af truslerne ikke kan lægges til grund. Det bemærkes hertil, at ansøgeren under asylsamtalen […] 2016 har oplyst, at de i forbindelse med drabet på broderen ikke fortalte politiet, at de vidste, hvem gerningsmanden kunne være, selvom det efter ansøgerens opfattelse var klart, at det var personer med tilknytning til Hasheed Shaabi, der stod bag. Det bemærkes endvidere, at ansøgeren ifølge sin forklaring opholdt sig i Irak fra sin brors død [en nærmere bestemt dato i vinteren] 2015 og frem til [en nærmere bestemt måned i efteråret] 2015, hvor han udrejste. I perioden efter [brorens død] tog han ifølge sin egen forklaring således ophold hos sin søster og hendes mand, der boede blot 4 km fra ansøgerens tidligere bopæl. Ansøgeren har forklaret, at han stort set ikke i denne periode forlod søsterens adresse, om end han dog blandt andet i [sommeren] 2015 gik til eksamen på universitetet. Ansøgeren har desuden forklaret, at hverken han eller hans familie på noget tidspunkt i denne periode blev kontaktet af lokale grupper som Hasheed Shaabi. Disse oplysninger skal sammenholdes med, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen den […] 2016 har forklaret, at hans familie var kendt i byen, og at folk vidste, at de tilhørte en bestemt klan. Ansøgeren har for Flygtningenævnet fremlagt en række dokumenter, der skulle vise, at familien, der efter Udlændingestyrelsens afgørelse er flyttet, fortsat modtager trusler fra Hasheed Shaabi, og at truslerne nu er anmeldt til myndighederne, hvor de angiveligt efterforskes. Flygtningenævnet finder, at navnlig det nye trusselsbrev fra Hasheed Shaabi ikke kan lægges til grund, og at fremlæggelsen af disse dokumenter – også i lyset af en generel troværdighedsvurdering af ansøgeren – ikke gør ansøgerens forklaring om sit asylmotiv mere troværdig. Med disse bemærkninger tiltræder nævnet, at ansøgeren ikke har godtgjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for asylbegrundende forhold omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/100/STR
