Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [en lille by], Mosul, Gwer, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af ISIL, fordi han er etnisk kurder og på grund af de generelle forhold i landet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans hjemby, […], i [sommeren] 2014 blev angrebet af ISIL. Ansøgerens far forsvandt i den forbindelse, og ansøgeren flygtede fra landsbyen sammen med sin ven [A]. Kort tid herefter forsvandt [A] i menneskemængden, og ansøgeren fortsatte sin flugt alene. På sin vej blev han stoppet ved en sikkerhedspost tæt ved landsbyen Gwer. Sikkerhedsposten tilhørte nogle ukendte peshmergaer, som tilbød ham husly. På sikkerhedsposten hjalp han til i køkkenet og gjorde rent. Ansøgeren opholdt sig på sikkerhedsposten i omkring en måned, inden han rejste videre til sine forældres venners bopæl i Gwer. Her opholdt ansøgeren sig i omkring to uger, hvorefter han kom i kontakt med [B], som han boede hos i otte måneder, mens [B] arrangerede ansøgerens udrejse af Irak. Ansøgeren udrejste illegalt af Irak i [sommeren] 2015. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund. Ansøgeren har således ikke forud for sin udrejse haft individuelle konflikter og har om baggrunden for udrejsen i det hele henvist til den generelle situation i og omkring hans hjemby […], der er beliggende mellem Mosul og Gwer. Flygtningenævnet skal indledningsvist bemærke, at den generelle situation i Irak ikke findes at være af en karakter, så ansøgeren ved sin blotte tilstedeværelse risikerer overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Nævnet skal videre bemærke, at det af de aktuelle baggrundsoplysninger fremgår, at Gwer aktuelt kontrolleres af kurdiske peshmerga styrker og af irakiske regeringsstyrker. Det fremgår imidlertid også, at ansøgerens landsby er beliggende tæt ved kampzonen omkring Mosul, hvorfor ansøgeren på grund af den aktuelle sikkerhedsmæssige situation hverken kan henvises til at tage ophold i sin landsby […], eller i Gwer, hvor situationen fortsat må antages at være ustabil. Flygtningenævnets flertal finder imidlertid, at ansøgeren, der er kurder, vil kunne tage ophold i KRI. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er en yngre, ugift, sunni-muslimsk mand, der tidligere har boet i Erbil. Det bemærkes i den forbindelse videre, at ansøgeren i en periode har haft midlertidig ophold på en peshmerga bemandet kontrolpost tæt ved grænsen til KRI. Flertallet har ved vurderingen lagt vægt på, at det på baggrund af baggrundsoplysningerne, herunder Lifos Temarapport af 11. november 2016 og Landinfos rapport fra 4. maj 2016 om interne flugtalternativer i Irak, fortsat vurderes, at ansøgeren vil kunne få adgang til KRI, og at forholdene i KRI er tilstrækkelig stabile og sikre til at kunne fungere som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb som omfattet af § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/73/EMU
