Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af ukendte personer, der har afpresset og truet ham. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter de generelle forhold i Irak, idet der ikke er nogen sikkerhed i landet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han [i foråret] 2015 blev ringet op af en ukendt person, som sagde til ham, at han skulle betale 30.000 dollars, ellers ville han og hans familie blive dræbt. Ansøgeren henvendte sig samme dag til sine venner, [A] og [B] vedrørende telefonopkaldet. [B] ringede tilbage til telefonnummeret, og der blev sagt til [B], at de var en bande, og at de ville have, at ansøgeren skulle betale dem 30.000 dollars. Den samme nat blev ansøgeren igen ringet op af en ukendt person. Personen spurgte til, hvorfor han havde fortalt andre om afpresningen og sagde, at ansøgeren skulle betale 30.000 dollars, ellers ville han blive dræbt. Dagen efter talte han med [A] og [B], som opfordrede ansøgeren til at destruere sit sim-kort, hvorfor han destruerede sit sim-kort en af de følgende dage. Nogle dage efter de telefoniske trusler modtog ansøgeren en skriftlig trussel. Det var et trusselsbrev og nogle patroner, som var lagt i en konvolut ved hoveddøren på ansøgerens bopæl. I trusselsbrevet stod der: ”Til [ansøgerens navn]. Hvis du ikke betaler, bliver du dræbt”. Samme dag rettede ansøgeren henvendelse til politiet sammen med [A] og [B]. Politiet tog imod deres forklaringer om sagen, og de tog sammen med politiet til domstolen, der gav tilladelse til, at politiet kunne komme ud til ansøgerens bopæl for at undersøge sagen. Dagen efter kom politiet til bopælen, hvor de talte med ansøgeren og hans naboer. Efter en uge flygtede ansøgeren til [by], hvor han tog ophold hos sin fætter. Ansøgeren udrejste legalt af Irak [i sommeren] 2015 fra lufthavnen i [by], hvor han foreviste sit pas og fløj til Istanbul i Tyrkiet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring har været præget af divergenser, udbygninger og på centrale punkter fremstår bemærkelsesværdig og ikke selvoplevet. Således finder nævnet, at det må have formodningen imod sig, at ansøgeren bliver udvalgt som afpresningsoffer for et beløb, der svarer til omkring 2,5 gange hans årsindtægt. Endvidere finder nævnet det bemærkelsesværdigt, at ansøgeren, efter at have modtaget trusler rettet mod sit eget og sin families liv, vælger at forblive på bopælen i en uge, inden han selv forlader denne og efterlader sin familie. Endvidere lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret upræcist og afglidende på centrale spørgsmål. Han har således ikke kunne oplyse, hvorvidt han fik en betalingsfrist, han har forklaret divergerende om antallet af henvendelser og tidspunktet for disse, idet han i asylansøgningsskemaet har oplyst, at han fik et trusselsopkald fra en ukendt person, hvorefter han destruerede sit simkort, mens han under de efterfølgende samtaler hos Udlændingestyrelsen har oplyst, at han to gange blev ringet op af en ukendt person, og at hans ven, [B], én gang ringede til de ukendte personer, inden ansøgeren destruerede sit simkort. Tidligere har ansøgeren forklaret, at han ikke har nogen idé om, hvem det kunne være, der har truet ham. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren imidlertid forklaret, at han mente, at det var én, der kendte ham personligt, idet pågældende både kendte hans navn og vidste, at hans ægtefælle opholdt sig i Danmark. Nævnet bemærker, at den generelle sikkerhedssituation i Irak ikke kan antages at have en sådan karakter, at der er risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Herefter finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for individuel og reel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2016/67/AKM
