Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra [bydel], Baghdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af militser, idet han har arbejdet for to amerikanske firmaer i Irak. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i en periode fra 2005-2006 arbejdede for et amerikansk firma ved navn […], der er beliggende i [navngiven bydel]-området i Baghdad. Ansøgeren var mekaniker, og hans arbejde bestod i at sørge for, at amerikanernes biler blev repareret og skudsikret. På et tidspunkt blev ansøgeren ved en samtale med en kollega gjort bekendt med, at flere militser havde købt eller stjålet datainformationer om de ansatte i [firmaet]. To uger efter samtalen med kollegaen modtog ansøgeren et trusselsbrev på sin bopæl. Det fremgik af brevet, at ansøgeren var at betragte som en forræder, og at han ville blive skudt i panden og få skåret hovedet af inden for få dage. Tre kolleger, der også havde modtaget et trusselsbrev, blev efterfølgende dræbt. Ansøgeren orienterede sin chef i [firmaet] om det modtagne trusselsbrev, og han opsagde ved samme lejlighed sin stilling i firmaet. Omkring to uger efter modtagelsen af trusselsbrevet fandt et indbrud og en ransagning på ansøgerens bopæl sted, hvilket ansøgeren erfarede, da han kom til bopælen. Han besluttede derfor at flytte hjem til sin bror, […], der var bosiddende i [navn på by]. Ansøgeren begyndte senere at arbejde for det amerikanske firma [navngivent firma]. Ansættelsen ophørte omkring 2011-2012. I 2011 kontaktede ansøgeren IOM, fordi han fortsat var nervøs på grund af de i 2006 modtagne trusselsbrev, hvorfor han ønskede hjælp til ham og sin familie af IOM. På et ukendt tidspunkt i 2012 modtog ansøgeren en telefonopringning, hvor han blev truet på livet. Ansøgeren skiftede i den forbindelse telefonnummer, og der skete ikke yderligere. I 2014 blev ansøgerens bil stjålet, mens ansøgerens ven kørte i den. Vennen havde i den forbindelse modtaget et telefonnummer, som ansøgeren kunne ringe på, såfremt han ønskede sin bil tilbage. Ansøgeren anmeldte forholdet til politiet, der på den baggrund opsøgte ansøgerens ven. Ansøgeren blev af den grund opsøgt at vennens bror, der tvang ansøgeren til at droppe sagen ved politiet, hvilket ansøgeren dog nægtede. Ansøgeren udrejste legalt af Irak den 12. maj 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet finder således, at forklaringen fremstår divergerende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Der er særlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om omstændighederne i forbindelse med modtagelsen og indholdet af trusselsbrevet. Hertil kommer, at ansøgeren har afgivet særdeles divergerende oplysninger om flere tidsangivelser, herunder blandt andet tidspunkterne for sine ansættelser i [det første firma] og [det andet firma]. De meget betydelige divergenser kan efter nævnets opfattelse ikke udelukkende være begrundet i ansøgerens angivelige problemer med at foretage tidsfastsættelser. Under disse omstændigheder og idet det heller ikke i forbindelse med ansøgerens forklaringer i øvrigt er sandsynliggjort, at ansøgeren skulle stå i et modsætningsforhold til shia-militser eller andre i Irak, der kan begrunde asyl eller anden beskyttelse i Danmark, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet finder således heller ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren i forbindelse med de efterfølgende episoder, han har forklaret om, herunder om en telefonisk trussel, indbrud i sin ejendom eller tyveri af en bil, har sandsynliggjort et behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7. Det tilføjes, at hverken ansøgers øvrige forhold eller den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af den blotte tilstedeværelse i området, jf. herved tillige Den Europæiske Menneskerettigheds Domstols afgørelse i sagen, J.K. and Others v. Sweden. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/62/NKE
