Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt medfølgende barn fra Irak. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin familie, fordi hun er flygtet fra et tvangsægteskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun mødte sin herboende ægtefælle i starten af 2014, hvor han var i Irak for at finde en kvinde at gifte sig med. Ansøgeren og ægtefællen besluttede sig for, at ægtefællens familie skulle besøge ansøgerens familie og bede om ansøgerens hånd, men ansøgerens far afslog dette frieri. Ansøgerens ægtefælle vendte herefter tilbage til Danmark. I [sommeren] 2014 fandt ansøgeren ud af, at hendes far havde lovet hende væk til en anden mand. Ansøgerens ægtefælle vendte tilbage til Irak i sommeren 2014, hvor de blev hemmeligt viet, hvorefter ægtefællen tog tilbage til Danmark. [I sommeren] 2014 rejste ansøgeren og ægtefællen til Teheran, hvor ansøgeren indgav ansøgning om turistvisum til Danmark. [I efteråret] 2014 fik ansøgeren besked om, at visumansøgningen var blevet godkendt, og [14 dage senere] rejste ansøgeren til Erbil, hvorfra hun fløj til Danmark. Flygtningenævnet lægger på baggrund af ansøgerens forklaring og den fremlagte vielsesattest til grund, at ansøgeren i Irak har indgået ægteskab med [A]. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt det var hendes far eller hendes søster, der fortalte hende om det planlagte ægteskab og om, hvornår det skulle finde sted, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hun var til stede i huset, da [A] og dennes familie kom for at anmode om indgåelse af ægteskab. Ansøgeren har ligeledes under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at den dag, hun flygtede fra faderens hus, havde hendes far og stedmor ikke låst døren til huset. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun forlod huset og låste døren bag sig, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hendes far og stedmor låste døren til gårdhaven, da de tog afsted, og at hun under flugten kravlede over muren. Flygtningenævnet finder det påfaldende og usandsynligt, at ansøgerens angiveligt strenge far tillod hende at besøge sin moster og også transporterede hende til mosterens bopæl, første gang med det resultat at ansøgeren og [A] kunne blive gift, anden gang med det resultat, at ansøgeren og [A] kunne rejse til Iran for at søge visum til Danmark, sidstnævnte få dage efter at ansøgerens far havde fået udstedt det for visumansøgningen nødvendige pas. Nævnet finder det ligeledes påfaldende, at ansøgeren få dage efter at have modtaget positivt svar på sin visumansøgning og dagen før den planlagte flyafgang nemt og uhindret kunne flygte fra hjemmet, selv om hun havde husarrest. Når tillige sammenholdes med, at ansøgeren først efter ca. 3 ugers ophold i Danmark søgte asyl – i Sverige - og på baggrund af en række usandfærdige oplysninger, finder nævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens troværdighed, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2016/55/SLH
