Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af [A] eller anholdt af de irakiske myndigheder, eftersom han har haft et forhold til [As] ægtefælle, [B]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han første gang mødte [B] i starten af 2014, idet han var hjemme hos hende og hendes familie i forbindelse med sit arbejde som elektriker. I de følgende 20-25 dage besøgte ansøgeren [B] omkring tre til fire gange i forbindelse sit arbejde, hvorefter han indledte et forhold til hende. Deres forhold blev opdaget omkring tre dage inden ansøgerens udrejse af Irak, da [A] kom hjem og så ham sammen med [B]. Ansøgeren flygtede fra bopælen med det samme, hvorefter han kørte rundt i byen hele natten, inden han mødtes med sin ven, [C], den følgende dag. [C] tog hjem til [B] for at undersøge forholdene, men hørte fra folk i området, at [B] havde begået selvmord. [C] rådede ansøgeren til at udrejse af Irak, hvorefter han udrejste i [sommeren] 2015. Ansøgeren har oplyst, at han på nuværende tidspunkt er efterlyst af myndighederne i Irak, idet de irakiske myndigheder har opsøgt hans familie med henblik på at få fat i ansøgeren, ligesom der er en arrestordre på ham. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [B] så [A] komme ind af lågen/døren, til asylsamtalen at de hørte lyde fra hoveddøren, og under nævnsmødet at efter at de havde hørt lyde, kiggede de ud af vinduet og så [As] bil på gaden. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han kunne høre [A] slå [B], og til asylsamtalen og under nævnsmødet at han så [A] skubbe [B] og hørte ham skælde ud. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt det var [B], der sagde, at han skulle løbe ud på altanen, eller om han selv tog initiativ hertil, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der fortalte ham om arrestordren/dommen og om, hvorvidt han er dømt in absentia eller ej. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgeren skulle indlede et seksuelt forhold til en kvinde, der er gift med et højtstående medlem af efterretningstjenesten, komme i deres hjem om natten 2-3 gange om ugen gennem mere end 1 år, hente børnene i institutioner, kysse [B] foran det yngste barn og møde [B] i butikker for at prøve tøj. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at både han og [B] har slettet al deres korrespondance på Viper, hvorimod han i sit asylskema har anført, at [Bs] telefon indeholdt mange af deres beskeder og andet. Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren ikke har for eksempel et foto af [B], og at ansøgeren udrejse legalt af Irak på eget pas. Nævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, og hans fremlæggelse af en arrestordre kan ikke føre til et andet resultat. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2016/54/SLH
