Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak.. Indrejst i 2015
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [en navngiven landsby i Irak]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive udsat for repressalier af shiitiske militser og den irakiske regering, idet han har deserteret fra tjenesten. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i perioden 2008 til 2015 har arbejdet for det irakiske politi. I juni 2015 blev ansøgeren udstationeret i Ramadi, hvor han blev beordret til at skyde og dræbe forbipasserende. Ansøgeren valgte af denne grund at forlade tjenesten. Ansøgeren tog ophold hos sine forældre, hvor han fik flere opkald fra sine kollegaer, som ønskede, at ansøgeren vendte tilbage til tjenesten. I slutningen af juli 2015 udrejste ansøgeren af Irak. Mens ansøgeren opholdt sig i Tyrkiet, blev han gjort opmærksom på, at der var blevet leveret et trusselsbrev på ansøgerens bopæl. Kort tid inden sin asylsamtale hos Udlændingestyrelsen, som fandt sted [i] september 2016, blev ansøgeren også orienteret om, at der var blevet udstedt en arrestordre på ham. Arrestordren var også blevet leveret til ansøgerens familie. Ansøgeren har ikke givet møde i Flygtningenævnet. Ansøgeren er indkaldt til mødet i Flygtningenævnet dags dato pr. brev dateret […] februar 2017. Ansøgerens advokat har videre oplyst, at ansøgeren var bekendt med tidspunktet for mødet i Flygtningenævnet dags dato, da hun holdt møde med ham [i] marts 2017. Det fremgår af sagens oplysninger, at ansøgeren er registreret som udeblevet fra Asylcenter Holmegaard [i] marts 2017. Flygtningenævnet har dags dato været i kontakt med Center Holmegaard, som oplyste, at ansøgeren har modtaget og afhentet indkaldelsen til mødet i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet finder på ovennævnte baggrund, at ansøgeren må anses for at være behørigt indkaldt til nævnsmødet. Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen på det foreliggende grundlag, jf. forretningsordenens § 36, stk. 1. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, udbyggende og usandsynligt om sit asylmotiv. Nævnet har især lagt vægt på, at ansøgeren har fået sin bror i Irak til at fabrikere et trusselsbrev. Ansøgerens forklaring om årsagen hertil kan ikke anses for troværdig. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om modtagelsen af trusselsbrevet og arrestordren. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans familie modtog trusselsbrevet i løbet af de ni dage, han opholdt sig i Tyrkiet. Til asylsamtalen forklarede han indledningsvist, at der ikke var tale om et trusselsbrev, men en arrestordre. Under samme samtale forklarede han senere, at der både blev modtaget et trusselsbrev og en arrestordre. Nævnet har herved tillige lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at de irakiske myndigheder først valgte at udstede en arrestordre 14 måneder efter, at ansøgeren var deserteret fra tjenesten og udrejst af Irak. Yderligere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om det billedmateriale, som angiveligt skulle dokumentere ansøgerens tjeneste i Ramadi, idet ansøgeren til asylsamtalen forklarede, at han var i besiddelse af to billeder, som dokumenterede hans tjeneste i Ramadi. Foreholdt, at billederne var taget fra et studie, fastholdt ansøgeren indledningsvist sin forklaring om, at billederne var taget i Ramadi, men ændrede det efterfølgende til, at de var taget på et ukendt tidspunkt på et kursuscenter i Basra. Endeligt har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren på billedet ses i besiddelse af en tjenestepistol, som han har forklaret, at han ikke er i stand til at betjene. Herefter finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/53/CHHA
