Nævnet stadfæstede i oktober 2016. Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger og hendes medfølgende barn fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim. Ansøgeren er født i [en irakisk distrikt], Bagdad, boet i Mosul, til hun var seks år, og derefter boet i Bagdad indtil 2007, og fra 2007 boet i Al-Rumadi. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at hun sammen med sin ældste datter vil blive kidnappet, idet en milits i Bagdad, hvis navn hun ikke kender, har truet hende og hendes familie. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt under ISIL’s og myndighedernes bombardementer, idet de bomber boligkvarterer. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at ISIL vil kidnappe hendes datter og tvinge hende til at blive gift med en fra ISIL. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at ansøgerens familie havde arvet et hus i [en irakisk bydel] i Bagdad fra ansøgerens svigerfar. Hendes ægtefælles bror og hans familie boede også i huset. De valgte at sælge huset i 2007, men inden salget blev gennemført, modtog familien et trusselsbrev med patroner i. Nogle dage senere blev familien opsøgt af nogle personer fra en milits, der krævede, at familien udleverede salgssummen til dem. Militsen fik at vide fra svigerfamilien, at familien ikke havde modtaget pengene endnu. Ansøgerens ægtefælle og ansøgerens bror blev truet med, at deres ægtefæller og børn ville blive bortført, hvis salget ikke blev gennemført, og militsen ikke fik udleveret salgssummen. Da salget efterfølgende blev annulleret, besluttede ansøgeren og hendes ægtefælle og ægtefællens bror og dennes familie at tage til Al-Rumadi med børnene. Militsen vendte efter ti dage tilbage til huset og skrev på huset, at ejerne var eftersøgte. Familien tog i [foråret] 2015 til Bagdad for at få lavet et pas og tage til Tyrkiet, da ISIL var kommet til Al-Rumadi. På vej til Bagdad blev familien stoppet af militærpersoner, og hendes ægtefælle blev bortført. Ansøgeren flygtede til Mosul med børnene omkring [foråret] 2015, hvor de opholdt sig hos ansøgerens mor og søskende. Nogle personer fra ISIL opsøgte midt i [efteråret] 2015 ansøgerens families bopæl i Mosul. ISIL havde hørt, at der var ugifte kvinder på adressen, og disse kvinder skulle gifte sig med personer fra ISIL. Personerne fra ISIL fik at vide, at der ikke var ugifte kvinder på adressen. Da ISIL’s folk var gået, flygtede ansøgeren og hendes børn til et andet sted i Mosul, hvor ansøgerens moster boede. En uge efter ansøgerens flugt opsøgte ISIL igen ansøgerens families bopæl. Ansøgeren og hendes døtre udrejste af Irak, efter at de havde opholdt sig hos ansøgerens moster i to uger. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hendes far rettelig også boede i huset i Mosul, og at forældre fortsat bor der. Ansøgeren har under nævnsmødet videre støttet sit asylmotiv på, at hendes far og svigerfar var højtstående officerer under Saddam Hussein, og at ansøgerne risikerer at blive anset for at være ISIL-støtter. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens og hendes datters forklaringer om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren og hendes datter først under samtale med deres advokat har oplyst, at ansøgerens fars og svigerfars militære baggrund reelt sammen med deres religiøse tilhørsforhold som sunni-muslimer er årsagen til deres asylretlige problemer. Ansøgerens forklaring om, at hun til Udlændingestyrelsen oplyste, at faren var død, og at hun ikke nævnte farens og svigerfarens militære baggrund, skyldes hendes frygt for, at tolkene i Danmark ville bringe oplysningerne videre til Irak og dermed skabe problemer for ansøgerens far, forekommer utroværdig, navnlig set i sammenhæng med oplysningernes angivelige relevans for asylmotivet og set i sammenhæng med, at ansøgeren i asylskemaet har oplyst sin fars fulde navn, og at han boede i Irak. Ansøgerens forklaring om omstændighederne i forbindelse med forsøget på at sælge svigerfarens hus i Bagdad efter svigerfarens død er kombineret med forklaringen om et trusselsbrev, som har været noget uklar. Ansøgeren har først til den beskikkede advokat forklaret, at hendes far og svigerfar stod på en liste over personer, som militserne ønskede at slå ihjel. Forklaringen om listen, og hvorledes den kom i familiens besiddelse, har ligeledes været uklar. Efter forklaringen blev huset alligevel ikke solgt, hvorimod huset blev udlejet til en shiit, som stadig bor der og betaler husleje. På den baggrund er der ikke belæg for, at ansøgeren og hendes familie var asylbegrundende forfulgt, da de i 2007 flyttede fra Bagdad til Al-Rumadi samtidig med, at hendes forældre og søskende flyttede til Mosul. Ansøgeren og hendes ægtefælle og døtre boede fra 2007 til 2015 i Al-Rumadi uden at opleve problemer af asylretlig relevans. Herefter ønskede de angiveligt at udrejse, og de var på vej til Bagdad for at skaffe sig pas, da ansøgerens ægtefælle sammen med et antal mænd i samme gruppe blev kidnappet undervejs. Ansøgerens og hendes datters forklaring om omstændighederne i den forbindelse har ikke været særlig klare og har ikke virket overbevisende, og Flygtningenævnet finder, at såfremt ægtefællen blev kidnappet, har det alene skyldtes, at han sammen med de øvrige mænd befandt sig på stedet og blev tjekket, og ikke på grund af ægtefællens individuelle forhold. Ansøgeren og hendes døtre vendte tilbage til Al-Rumadi, hvor de ikke oplevede problemer, men hvor de dog valgte at tage tilbage Mosul for at tage ophold hos ansøgerens familie der. Under dette ophold frygtede de, at mænd fra ISIL ønskede at indgå ægteskab med døtrene. Forholdene for sunni-muslimer i Bagdad er efter baggrundsoplysningerne vanskelige, men det fremgår dog af ”Irak: Oppdatert informasjon om sponsorkravet (kefala) for internflyktninger og returnerte som ønsker å bosette seg i Bagdad” udgivet af Landinfo den 4. juli 2016, at det er muligt også for sunni-muslimer at indrejse i Bagdad via lufthavnen. Der er større sunni-muslimske områder i Bagdad, og ansøgerens svigerinde bor i Bagdad. Baggrundsoplysningerne om de generelle forhold i Irak er ikke af en sådan karakter, at de kan bevirke, at ansøgeren opfylder betingelser i udlændingelovens § 7. Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2016/50/DTO
