Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og tilhører trosretningen Ahl-e Haqq (kakai) fra Kerkuk, Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin far, idet hun er blevet forlovet med en mand ved navn [A] mod sin fars vilje. Hun har efterfølgende indgået muslimsk ægteskab med [A] i Danmark, og de har et fællesbarn, der er født [i sommeren] 2016. Hun har yderligere i ansøgningsskemaet henvist til, at familien har været truet af ISIL, hvis ikke de konverterer til Islam. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i forhold til hendes far til grund. Nævnet har herved helt overordnet lagt vægt på, at forklaringen på væsentlige punkter har formodningen imod sig. Nævnet bemærker i den henseende, at det er bemærkelsesværdigt, at ansøgeren efter at have mødt [A], som hun ikke har haft samtaler med forud på grund af frygt for at blive set på gaden med ham, sætter sig ind i en bil hos ham i nærheden af deres hjem, og umiddelbart derefter har samleje med ham. Nævnet bemærker endvidere i den sammenhæng, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor hun mødtes med [A], idet hun under asylsamtalen har oplyst, at de mødtes tæt på hendes bopæl, mens hun under nævnsbehandlingen har oplyst, at de mødtes ”lidt langt væk” fra bopælen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren angiveligt har lukket sin facebookprofil, således at korrespondancen mellem hende og [A] fra facebook ikke har kunnet verificeres. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår [A] anmodede om at indgå ægtskab med hende, idet hun til oplysnings- og motivsamtalen nævnte, at dette skete mellem det første og andet møde, hvorimod hun under asylsamtalen og under nævnsbehandlingen oplyste, at det først skete efter det tredje møde. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det har formodningen imod sig, at ansøgeren har betroet sin mor, at hun havde haft samleje med [A], når hun var bekendt med, at dette ville få store konsekvenser for hende, hvorved bemærkes, at ansøgeren under nævnsbehandlingen har oplyst, at hendes far ville slå hende ihjel, hvis han fik kendskab til det. Et flertal i nævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren var forfulgt på grund af sit religiøse tilhørsforhold ved udrejsen. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hendes familie, efter at have forladt deres oprindelige landsby, har kunnet opholde sig i et år i Kirkuk, inden ansøgeren udrejste. Flertallet bemærker i den anledning, at den generelle sikkerhedsmæssige risiko i Irak ikke findes at være af en sådan karakter, at det kan antages, at der er reel risiko for overgreb som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flertallet finder efter en samlet vurdering herefter ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/49/LAJ
