Nævnet stadfæstede i oktober Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Balad, Salah Ad Din, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tvangshvervet til en irakisk milits. Han har til støtte herfor oplyst, at han er blevet forsøgt hvervet af en irakisk shia-milits ved navn Al Hashd-al-Shaabi. Han blev kidnappet af militsen, da han afslog at slutte sig til dem og blev løsladt, efter at hans familie konfronterede militsen. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at der er værnepligt i Irak, og at værnepligten i Irak er med henblik på deltagelse i krig. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt som følge af, at der siden 2003 har været uroligheder og kampe i den del af Irak, hvor han kom fra, ligesom Islamisk Stat i 2014 omringede byen Balad, hvilket blandt andet betød, at byen blev ødelagt, og at der hverken var mad eller rent drikkevand i byen. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren blev forsøgt hvervet af en milits, og at han blev tilbageholdt i ti dage, i hvilken forbindelse han blev udsat for tortur. Idet ansøgeren har forklaret, at han blev løsladt som følge af forhandlinger mellem hans stamme og militsen, da han har forklaret, at militsen ved løsladelse var en kujon, som de ikke kunne bruge, da ansøgeren ikke efterfølgende ikke blev opsøgt i de fem måneder han opholdt sig i sit hjem, og da hans nu 19-årige bror ikke er blevet opsøgt, finder nævnet, at forholdet til militsen er afsluttet. Det tillægges endvidere vægt, at ansøgeren eller hans familie ikke efterfølgende er blevet opsøgt. Flygtningenævnet tillægger ikke det fremlagte trusselsbrev vægt, idet det forekommer usandsynligt, at brevet indkastes på hans forældres bopæl ni måneder efter hans udrejse. Efter samtlige oplysninger, herunder det af advokaten fremlagte, må nævnet lægge til grund, at der ikke på nuværende tidspunkt er obligatorisk militærtjeneste. De generelle forhold for sunni-muslimer i Irak kan efter praksis ikke i sig selv føre til asyl. Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold, at det fremgår af en af ansøgeren fremlagt YouTube video publiceret i maj måned, at shia-militser i ansøgerens hjemegn ikke vil tillade fordrevne sunni-muslimer at vende hjem, kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af det foreliggende baggrundsmateriale: ”Iraq Control of Terrain Map: August 25, 2016” fra ISW, at regeringens styrker også er til stede i Balad og nærområdet, herunder ruten til Baghdad, at ansøgerens familie, herunder hans nu voksne bror, fortsat bor i Balad, og at familien ikke har oplevet problemer med shia-militserne. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgeren efter sin forklaring har kontakt med sin familie omkring hver anden uge. Idet de generelt vanskelige forhold i Irak hverken kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus, kan Flygtningenævnet herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren var forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at han ved en tilbagevenden til Irak skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. Irak/2016/44
