Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og agnostiker fra […] i Nasria, Thi Qar, Irak. Ansøgeren har været medlem af [en organisation] i perioden fra sommeren 2004 til 2008. Derudover har han arbejdet for organisationen […] i perioden 2006 til 2010, samt for organisationen […] i perioden fra sommeren 2004 til 2006. Desuden har ansøgeren arbejdet for en organisation ved navn […] i perioden fra sommeren 2004 til 2006. Endvidere har ansøgeren været aktiv i omtrent seks måneder i organisationen […] på et tidspunkt i 2006. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af personer fra en islamisk organisation, fordi han har været medlem af flere forskellige organisationer og har skrevet kritisk om islam. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han i sommeren 2004 var medlem af organisationen […], hvor han officielt stoppede med at arbejde i 2008. Han fortsatte dog med at arbejde uofficielt for organisationen indtil hans udrejse af Irak. Ansøgeren holdt i den periode blandt andet oplæg om kvinders rettigheder, terrorofre og børns rettigheder. Herudover startede ansøgeren i 2006 med at arbejde for organisationen […], hvor han arbejde indtil sin udrejse i 2010. Ansøgeren var medlem af kulturudvalget, og han skulle holde møde og oplæg, blandt andet om kvinders rolle i samfundet. Desuden har ansøgeren forklaret, at han i perioden fra 2004 til 2006 har arbejdet for tre andre organisationer. I [foråret] 2008 startede truslerne mod ansøgeren. Første gang han blev truet, kastede en ukendt person en sten mod hans hoveddør, mens han var hjemme. Omkring stenen sad en seddel, hvoraf der fremgik en trussel på ansøgerens liv. Ansøgeren kontaktede samme dag politiet og anmeldte episoden. Politiet patruljerede rundt om ansøgerens hus i to dage, men der skete ikke yderligere. Herefter oplevede ansøgeren flere gange, at personer, herunder hans naboer, venner og bekendte, beskyldte ham for at samarbejde med amerikanerne. Ansøgeren blev beskyldt herfor, fordi han holdt oplæg og var agnostiker. Derudover vendte hans familie sig mod ham grundet disse beskyldninger. Syv måneder efter den første trussel blev ansøgeren igen truet. Mens han sad i en bil, blev han omringet af to biler med ukendte bevæbnede og maskerede mænd. Der blev skudt mod ansøgeren i ti minutter med Kalashnikovs og maskinpistoler. Politiet var til stede under fem minutter efter beskydningerne, og de efterforskede sagen. Ansøgeren fik dog aldrig resultatet af efterforskningen at vide. Efter denne episode opholdt ansøgeren sig et til halvandet år i Irak på sin farfars plantage i […], hvorefter han udrejste. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om de angreb, han angiveligt har været udsat for af militante, religiøse grupperinger. Nævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgerens forklaring forekommer utroværdig, udbyggende og konstrueret til lejligheden. Det er navnlig påfaldende, at ansøgeren i dag som noget væsentligt nyt har forklaret om indholdet af to trusselsbreve, og om at der ved flere lejligheder er blevet anvendt håndgranater mod hans bopæl. Hertil kommer, at ansøgeren nu også har forklaret, at han er blevet kidnappet i Irak. I forbindelse med vurderingen af sagen har nævnet endvidere fundet, at ansøgerens forklaring om den angivelige skudepisode og det efterfølgende forløb fremstår påfaldende og usandsynlig. På den anførte baggrund har ansøgeren – uanset at han forud for sin udrejse af landet har haft en tilknytning til humanitære organisationer i Irak – ikke sandsynliggjort, at han er i risiko for at blive udsat for forfølgelse i Irak, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Der er heller ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/43/SSM
