Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgerne er etniske arabere og shia-muslimer af trosretning fra Najaf, Irak. Ansøgerene har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af personer fra en ukendt milits, som han er blevet truet af. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers konflikt. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i september 2010 begyndte at arbejde som vagt i det britiske sikkerhedsfirma […]. Da den mandlige ansøger havde arbejdet for [sikkerhedsfirmaet] i omkring en måned, modtog han et opkald fra en ukendt person, som truede med at slå ham ihjel, hvis han ikke opsagde sit arbejde. Den mandlige ansøger modtog efterfølgende endnu et truende telefonopkald, hvorfor han i slutningen af [vinteren] 2010 opsagde sit arbejde og begyndte en uddannelse på teknologisk institut. I [begyndelsen af] 2012 begyndte den mandlige ansøger at arbejde som landmåler for firmaet [S], som samarbejdede med et fransk firma. Efter omkring seks måneder modtog den mandlige ansøger et truende telefonopkald fra en ukendt person, og fik at vide, at han skulle stoppe med at arbejde for [S] og arbejde for dem i stedet. [En nærmere bestemt dato i sommeren] 2015 blev ansøgeren stoppet af fire maskerede personer, der kom kørende i en bil. Ansøgeren blev slået og kastet ned på jorden. De fire mænd forsøgte at få den mandlige ansøger ind i bilen, men han gjorde modstand, ligesom folk fra de nærliggende butikker hjalp. Senere samme aften kom politiet til ansøgerens bopæl, hvor han blev afhørt om hændelsen med de fire maskerede personer. Den mandlige ansøger fortsatte med at arbejde for [S] [et par uger mere] og udrejste til Tyrkiet [en nærmere bestemt dato]. Flygtningenævnet tiltræder, at den kvindelige ansøger er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgerne har forklaret divergerende på en række centrale punkter, ligesom forklaringerne forekommer bemærkelsesværdige og konstrueret til lejligheden. Den mandlige ansøger har således til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2015 forklaret, at han ca. 6 måneder efter, at han i [vinteren] 2012 havde fået arbejde i […]firmaet [S], blev ringet op af en ukendt person, der sagde, at han skulle arbejde for dem. Til asylsamtalen [i foråret] 2015 forklarede den mandlige ansøger, at han blev ringet op i starten af 2013, at manden sagde, at han var bekendt med, at ansøgeren havde fået nyt job, og at han skulle stoppe med at arbejde for [A]. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede den mandlige ansøger, at der herefter gik 8 måneder, før han igen – i april eller maj 2014 - blev kontaktet af nogle ukendte personer såvel telefonisk som ved sms. Personerne sagde og skrev, at han skulle stoppe med sit arbejde og komme og arbejde for dem. Til asylsamtalen forklarede den mandlige ansøger, at han efter to måneder igen blev ringet op af den samme mand. Flygtningenævnet finder endvidere, at det er påfaldende, at de personer, der angiveligt kontaktede den mandlige ansøger flere gange over flere år, herunder med tilbud om, at han skulle arbejde for dem i stedet for at arbejde for et udenlandsk firma, ringede fra ukendte numre og ikke præsenterede sig eller fortalte, hvad det pågældende arbejde bestod i, og at de aldrig opsøgte ham. Den mandlige ansøger har endvidere til asylsamtalen forklaret, at hans mor døde [en nærmere bestemt dato i sommeren] 2015, og at han aldrig er blevet kontaktet, hverken ringet op eller opsøgt, efter kidnapningsforsøget [en nærmere bestemt dato i sommeren] 2015. Den kvindelige ansøger har i sin oplysnings- og motivsamtale [i efteråret] 2015 forklaret, at hendes mands forældre var hjemme [på dagen for kidnapningsforsøget], og til sin asylsamtale [i vinteren] 2015 har hun forklaret, at da hendes mand kom hjem efter kidnapningsforsøget [den nærmere bestemte dato], var hans mor og søskende til stede, og at hun selv, hans mor og hans søskende kom noget vand på hans ansigt, fordi han besvimede. Den kvindelige ansøger forklarede videre, at hendes mand efter [datoen for kidnapningsforsøget] igen begyndte at modtage trusler om, at han skulle lade være med at flygte, idet de altid kunne finde ham. Den kvindelige ansøger har endvidere til såvel oplysnings- og motivsamtalen som i asylsamtalen forklaret, at hendes mand også inden kidnapningsforsøget havde anmeldt andre trusler til politiet, der ikke havde gjort noget, mens den mandlige ansøger ikke har forklaret noget herom. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at den kvindelige ansøgers forklaring om kidnapningsforsøget af hendes mand er præget af en meget lille detaljeringsgrad. Den kvindelige ansøger har således i såvel oplysnings- og motivsamtalen som under asylsamtalen forklaret, at hun ikke husker, om hendes mand tog afsted om formiddagen eller om eftermiddagen eller hvad tid, han kom hjem. Hun har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen og for nævnet forklaret, at hun ikke vidste, hvad hendes mand skulle, da han tog hjemmefra [den dag han blev forsøgt kidnappet]. Herefter, og da ansøgerne heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge deres asylmotiv, finder Flygtningenævnet således ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker herved, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak ikke vurderes at være af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Irak/2016/42/STR
