Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Irak. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere fra Bagdad, Irak. Den mandlige ansøger er sunnimuslim, og den kvindelige ansøger er shiamuslim. Den mandlige ansøger har været medlem af Baath partiet siden 1992. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger er eftersøgt af myndighederne som følge af, at han har medvirket til at udlevere tre iranske officerer til de amerikanske styrker. Han har videre henvist til, at han frygter Islamisk Stat, idet han figurerer på en liste over personer, der har samarbejdet med de amerikanske styrker. Vedrørende Bulgarien har ansøgerne henvist til, at den mandlige ansøger oplevede problemer med mafiaen, ligesom han blev fængslet. Den mandlige ansøger blev i sommeren 2005 tilbageholdt af Mahdi-militsen. Efter syv dage blev han løsladt, da amerikanerne angreb stedet. Et par dage derefter rejste han, ægtefællen og deres ældste søn til Syrien, hvor de opholdt sig frem til 2007, hvor de flyttede tilbage til Irak. Den mandlige ansøger blev en del af al-Sahwa-militsen. I sommeren 2009 var den mandlige ansøger som en del at sit arbejde for militsen med til at overgive tre iranske officerer til de amerikanske styrker. Iranerne blev senere slået ihjel. I slutningen af 2009 blev den mandlige ansøger tilbageholdt af Nationalgarden. Han blev løsladt to til tre måneder senere, og han fortsatte derefter sit arbejde for militsen. Fire til fem måneder efter løsladelsen blev han tilbageholdt af det irakiske forsvarsministerium. De udspurgte ham om episoden med de tre iranere. Han blev løsladt en måned senere og forlod derefter militsen. Han modtog derefter en kuvert med en patron, hvilket han opfattede som en dødstrussel, hvorfor han udrejste af Irak i [efteråret] 2010. Han opholdt sig i Bulgarien frem til [starten af] 2011, hvor han fik information om, at Nationalgarden havde tilbageholdt hans ægtefælle og børn. 10 dage efter indrejste han i Irak, da han havde fået at vide, at familien ville blive løsladt, hvis han meldte sig selv. Ægtefællen og børnene blev herefter løsladt. Den mandlige ansøger var tilbageholdt i omkring et halvt år, inden han blev løsladt. Familien udrejste af Irak to til tre måneder senere. Ansøgerne opholdt sig i Bulgarien i omkring et halvt år. På grund af de dårlige levevilkår rejste de til Erbil, Irak, [i sommeren] 2012. Efter omkring en måned rejste ansøgerne igen til Europa. Ansøgerne blev af de østrigske myndigheder sendt tilbage til Irak. I [foråret] 2013 blev den mandlige ansøger anholdt af en shiamuslimsk milits. Han var tilbageholdt indtil [efteråret] 2013. Herefter modtog han flere dødstrusler, og ansøgerne udrejste af Irak i [foråret] 2014. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder, at det i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelser [fra] 2015 kan lægges til grund, at ansøgerne er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flertallet finder således i det væsentlige ikke at kunne afvise ansøgernes forklaringer om asylmotivet, herunder at den mandlige ansøger flere gange har været tilbageholdt og er blevet udsat for tortur, efter at han har samarbejdet med de amerikanske myndigheder, og at han ved en tilbagevenden til Irak på ny risikerer at blive anholdt og udsat for tortur. Det skal herefter vurderes, om Bulgarien kan tjene som ansøgernes første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere § 7, stk. 3). Det fremgår af sagens oplysninger, at ansøgerne har opnået beskyttelsesstatus i Bulgarien, og det må efter de foreliggende baggrundsoplysninger derfor lægges til grund, at ansøgerne og deres to mindreårige børn kan indrejse og tage lovligt ophold i Bulgarien. Et andet flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder videre, at ansøgernes personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i Bulgarien, og at ansøgerne vil være beskyttet mod refoulement. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgerne vil have adgang til sundhedsydelser i Bulgarien, og at sundhedsbehandlingen er gratis, såfremt ansøgerne registrerer sig hos en praktiserende læge. Der henvises herom til UNHCR’s rapport ”Bulgaria as a Country of Asylum”, fra april 2014 samt Bordermonitoring.eu ”Trapped in Europes Quagmire” fra juli 2014. Det fremgår også af baggrundsoplysningerne, at ansøgernes børn vil have samme adgang til uddannelse som bulgarske statsborgere, idet flygtningebørn dog skal gennemføre et sprogkursus, før de kan blive optaget på en skole. Undervisningen på skolerne er gratis. Det er herefter flertallets samlede vurdering, at ansøgerne vil kunne opnå tilstrækkelige økonomiske og sociale forhold, således at Bulgarien kan tjene som et første asylland for ansøgerne og deres børn, og flertallet finder ikke, at en udsendelse af ansøgerne og børnene til Bulgarien vil udgøre en krænkelse af EMRK art. 3. Ved vurderingen har flertallet lagt afgørende vægt på, at oplysningerne om ansøgernes personlige forhold samt de lægelige oplysninger om ansøgernes barn, [navn på ansøgernes barn], og en psykologisk screening af den kvindelige ansøger ikke giver grundlag for at anse ansøgerne og deres børn for at være særligt sårbare. Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgerne vil kunne opnå de bulgarske myndigheders beskyttelse mod eventuelle chikanerier. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/4/MKT
