Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk turkmener og sunni muslim. Han har angivet, at han er fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tvangsrekrutteret af organisationen Islamisk Stat. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han på en ukendt dato i [sommeren] 2014 blev opsøgt af otte eller ni bevæbnede medlemmer af organisationen Islamisk Stat. De omtalte personer tiltvang sig adgang til ansøgerens bopæl og ransagede denne. De oplyste ansøgeren om, at han skulle kæmpe for dem to til tre dage senere. Ansøgeren udrejste derfor legalt 16-17 dage senere fra den internationale lufthavn i Bagdad. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har således til sin første samtale forklaret, at Islamisk Stat tog hans ID-kort, da de opsøgte ham for at hverve ham, mens han til den efterfølgende samtale forklarede, at Islamisk Stat ikke tog noget fra hans bopæl, og at han anvendte ID-kortet, da han skulle have udstedt pas i Bagdad efter episoden med Islamisk Stat. Ansøgeren forklarede i anden samtale udbyggende om, at Islamisk Stat tog hans simkort og slettede alle kontakterne på hans telefon, hvilket han ikke havde nævnt under første samtale. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han efter Islamisk Stats besøg gik ud af bagdøren og hen til sin morbrors hus, eller om morbroren efter ansøgerens opringning til ham fem - ti minutter efter episoden kom og hentede ham på bopælen. Det forekommer i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at ansøgeren kunne ringe til sin onkel, hvis Islamisk Stat havde taget hans simkort og slettet alle hans kontakter. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvornår han udrejste af Irak, ligesom hans forklaring herom ikke stemmer med de oplysninger, der fremgår af ansøgerens pas. Ansøgeren er således ikke fremkommet med en sammenhængende forklaring om det tidsmæssige perspektiv, herunder ikke om tidspunktet for de centrale begivenheder, som han har påberåbt sig som asylmotiv. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret udbyggende om, at han i tre måneder rejste rundt i forskellige landsbyer, inden han ankom til Kirkuk, men han har ikke været i stand til at redegøre nærmere for antallet af landsbyer eller navnene på landsbyerne. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at forklare de nævnte divergenser og udbygninger eller forklare uddybende om episoden med Islamisk Stat. Flygtningenævnet finder i den forbindelse, at de nævnte divergenser efter deres karakter og antal ikke alene kan forklares ved tolkeproblemer under samtalerne med Udlændingestyrelsen. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren heller ikke for nævnet fremkom med en sammenhængende og detaljeret forklaring, og at han ikke til samtalerne med Udlændingestyrelsen gjorde opmærksom på, at der var tolkeproblemer, men at han tværtimod godkendte referaterne og fremkom med detaljerede korrektioner til disse. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med Islamisk Stat. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge til grund, at ansøgeren kommer fra Mosul. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgerens dokumenter med undtagelse af et nationalitetsbevis fra 2008, der kunne være udstedt i Mosul, alle er udstedt i Bagdad, at ansøgeren ikke under nævnsmødet har kunnet redegøre for, hvor han angiveligt skulle mødes med Islamisk Stat i Mosul centrum eller for, hvilke landsbyer han boede i i området udenfor Kirkuk. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke kunne huske, hvor lang tid han havde opholdt sig i Bagdad forud for sin udrejse, og at han ikke var i stand til at redegøre nærmere herfor. Flertallet lægger herefter til grund, at ansøgeren kommer fra Bagdad. Flertallet finder i overensstemmelse med ovennævnte bevisvurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har konflikter i Bagdad. Flygtningenævnets flertal finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/32/SSM
