Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk faily kurder og har oprindeligt opgivet at være muslim fra Baghdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter justitsministeriet, ligesom han frygter de generelle forhold i landet. Herudover har ansøgeren henvist til, at han i Irak frygter en ukendt gruppe personer, som har opsøgt ham to gange i hjemmet og en gang i en bazar. Ansøgeren har videre henvist til de generelle forhold i Irak. Endelig har ansøgeren for nævnet henvist til, at han er konverteret til kristendommen og er blevet døbt [i sommeren] 2016. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han har modtaget breve fra justitsministeriet om, at han i Iran er idømt tre års fængsel for at have indgået et ægteskab med en iransk statsborger, som endvidere har en anden religion end ansøgeren. Ansøgeren fik herefter udstedt et Laissez-pas til Irak og udrejste af Iran. I Iran blev ansøgeren to gange i 2014 opsøgt af ukendte mænd på sin bopæl, hvor han blev udsat for vold og overgreb og en gang blev han opsøgt i en bazar, hvor tre mænd nærmede sig ham, og da han løb fra stedet, blev der skudt efter ham. Det er for Flygtningenævnet oplyst, at ansøgeren ikke længere har opholdstilladelse i Iran. Flygtningenævnet finder derfor ikke grundlag for at vurdere ansøgeren asylretligt i forhold til Iran. Flygtningenævnet kan ikke afvise ansøgerens forklaring om, at nogle ukendte mænd trængte ind på ansøgerens bopæl på et tidspunkt i [efteråret] 2014. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren og dennes ægtefælle blev udsat for seksuelle overgreb i den forbindelse, idet ansøgeren har forklaret divergerende herom, ligesom forklaringen herom ikke fremstår selvoplevet. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge ansøgerens forklaring om episoden i en bazar i [sommeren] 2015 til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at forklaringen fremstår utroværdig og dermed konstrueret til lejligheden. Det forekommer således ikke troværdigt, at ansøgeren kunne se, at tre mænd nærmede sig fra forskellige retninger, når henses til, at det foregik i en bazar, hvor der efter ansøgerens egen forklaring var mange mennesker. Ansøgerens forklaring for nævnet, hvorefter det skulle være tæt på indgangen til bazaren kan ikke føre til en ændret vurdering heraf. Endelig forekommer det helt usandsynligt, at mændene skulle skyde efter ansøgeren, der angiveligt løb ind mellem mange mennesker i bazaren. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at den indtrængen, der angiveligt har fundet sted på ansøgerens bopæl var udtryk for en forfølgelse af ansøgeren. Flygtningenævnet finder således, at forholdet må anses som et almindeligt kriminelt forhold, der ikke i sig selv er asylbegrundende. Hertil kommer, at ansøgeren angiveligt kunne opholde sig problemfrit i Irak i ca. 10 måneder efter det passerede. Vedrørende ansøgerens konversion har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren under samtalen i Udlændingestyrelsen [i slutningen af] 2015 har angivet, at han er muslim. Under samtalen [i foråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han var begyndt at interessere sig for kristendommen. Ansøgeren fik afslag på asyl hos Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016, og allerede [seks dage senere] blev ansøgeren døbt. På den anførte baggrund sammenholdt med, at ansøgeren for nævnet alene i begrænset omfang kunne redegøre for baggrunden for sin konversion, og til at den eneste i ansøgerens familie, der er bekendt med hans dåb, er ansøgerens ægtefælle, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han hans dåb er udtryk for en reel konversion til kristendommen, og at han således ved en tilbagevenden til Irak vil risikere asylbegrundende forfølgelse i anledning af udøvelse af den kristne tro. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/30/LAJ
