Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst på et ukendt tidspunkt.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder, sunnimuslim af trosretning og irakisk statsborger. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter en gruppe islamister, som vil have ansøgeren til at udføre jihad. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han har været ansat på en restaurant i den internationale lufthavn i […], Irak, i otte-ni år. [Medio] 2014, da ansøgeren sad på et cafeteria, henvendte en mand ved navn […] sig til ansøgeren, og de faldt i snak. Nogle måneder senere mødte ansøgeren tre venner af […]. […] og hans venner bad ansøgeren om at køre en bil ud til lufthavnen. Det er ansøgerens formodning, at […] og hans tre venner ville have ansøgeren til at udføre en terrorhandling, da de tidligere havde snakket sammen om islam og jihad. Ansøgeren har videre forklaret, at han dagen inden sin udrejse blev opsøgt af […] og hans tre venner, som truede med at slå ansøgeren og hans familie ihjel, hvis ikke ansøgeren kørte bilen ud til lufthavnen. Ansøgeren accepterede at gøre dette, men udrejste i stedet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring forekommer divergerende, afglidende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret divergerende om bl.a., hvorvidt han blev udsat for fysisk vold af […] og dennes venner. Ansøgeren har således i sit asylskema anført, at han blev udsat for vold, slag og tæsk, mens han under samtalen i Udlændingestyrelsen [primo] 2016 har oplyst, at han ikke blev slået, men at […] og hans venner truede ham og tog fat i hans ansigt og tøj. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret at han i forbindelse med truslerne i bilen blev tildelt lussinger eller tjat i ansigtet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han blev ringet op af […] samme aften, som episoden i bilen havde fundet sted. Ansøgeren har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [ultimo] 2015 forklaret, at […] og hans venner samme aften ringede ham op og truede med at slå ham og hans familie ihjel, hvis han ikke ville køre bilen ud i lufthavnen. Under samtalen [primo] 2015 har ansøgeren derimod forklaret, at han slukkede sin mobil. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han ikke husker, hvorvidt […] og hans venner ringede til ham den pågældende aften. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens familie, der ikke er fraflyttet bopælen, ikke har oplevet problemer i anledning af ansøgerens flugt. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret afglidende og undvigende under sin forklaring for nævnet, ligesom forklaringen ikke forekommer selvoplevet. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af § 7, stk. 2, idet bemærkes, at de generelle forhold ikke i sig selv er asylbegrundende. Irak/2016/29/IBL
