Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af IS eller andre kriminelle grupperinger i Irak. Han har derudover henvist til de generelle forhold i Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans bedstefar afgik ved døden i 2007, og at hans bror blev bortført af ukendte personer ligeledes i 2007. Ultimo 2015 blev hans ene onkel bortført af IS. I [foråret] 2015 modtog ansøgeren og hans familie et anonymt trusselbrev på deres bopæl, hvori stod skrevet, at de skulle forlade bopælen inden for 24 timer, og hvis de ikke gjorde dette, ville deres hus blive ødelagt. Ansøgeren, hans forældre og søstre forlod straks bopælen, mens hans to onkler blev tilbage for at pakke deres ejendele. Den næste dag fik ansøgeren og hans familie at vide, at hans to onkler var blevet slået ihjel, og at deres hus var blevet ødelagt. Herefter boede ansøgeren med sin familie i en flygtningelejr [i Bagdad], indtil han [i efteråret] 2015 udrejste af Irak. Ansøgeren har over for Flygtningenævnet endvidere forklaret, at hans far i foråret 2016 forsvandt, mens faren opholdt sig i flygtningelejren, at han muligvis blev hentet til afhøring, og at familien endnu intet har hørt om, hvor faren opholder sig. Flygtningenævnet tiltræder indledningsvist, at ansøgeren er fundet tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens egen forklaring til grund, at han ikke personligt har haft konflikter med myndighederne, organisationer eller privatpersoner i Irak. Familien har endvidere ikke efterfølgende haft konflikter i fortsættelse af drabet på farfaren og bortførelsen af broren i 2007. De nævnte episoder må antages at være udslag af de generelt vanskelige forhold i hjemlandet. Der er heller ikke holdepunkter for at antage, at de disse begivenheder har haft forbindelse med trusselbrevet, som familien modtog i [foråret] 2015. Vedrørende trusselsbrevet, ødelæggelsen af familiens hus og drabene på ansøgerens to onkler må det tillægges vægt, at familien hverken før eller efter flytningen til [flygtninge]-lejren har haft problemer med IS, og angrebet på bopælen må antages at være rettet mod den onkel, som i 2014 var tilbageholdt af IS i nogle måneder. I øvrigt erobrede IS [ansøgerens hjemby] i 2015. Ansøgeren har for Flygtningenævnet oplyst, at han af sin bror har fået oplyst, at faren er forsvundet omkring foråret 2016. Broren oplyste ikke nogen nærmere detaljer om faren. Moren og søsteren er fortsat bosiddende i [flygtninge]-lejren. Efter det foreliggende, herunder oplysningerne om familiens forhold, må det antages, at oplysningerne om faren er udslag af de generelt vanskelige forhold i Irak. Broren har vedvarende opholdt sig i Irak under hele ansøgerens opvækst og er nu bosiddende i Bagdad, hvor han studerer. Der lægges vægt på, at der ikke er oplysninger om, at broren har været udsat for problemer med myndighederne, organisationer eller privatpersoner. Endelig må det tillægges nogen vægt, at ansøgeren først udrejste [i efteråret] 2015. Idet de generelt vanskelige forhold i Irak hverken kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus, kan Flygtningenævnets flertal herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren var forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/25/ceb
