Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder, statsborger i Irak og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af medlemmer af klanen Qarawasi, fordi han har haft et seksuelt forhold til en kvinde ved navn […]. [Kvinden] var gift med et medlem af Qarawasi-klanen ved navn […]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive fængslet af de irakiske myndigheder, fordi han har haft et seksuelt forhold til en gift kvinde. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han [ultimo] 2014 indledte et forhold til [kvinden]. Han mødte hende ofte på gaden i byen, og han havde flere gange spurgt hende, om de kunne mødes privat. Hun indvilligede en dag i at mødes med ham på hendes bopæl, imens hendes ægtefælle var bortrejst i forbindelse med sit arbejde. Efterfølgende mødtes han med hende fem til seks gange på hendes bopæl, hvor de havde samleje. Efter nogle måneder blev de opdaget af lillebroren til [kvindens] ægtefælle, […], som boede samme sted. [Lillebroren] sagde til ansøgeren, at han kendte til forholdet og ville fortælle det til sin storebror. Ansøgeren har videre forklaret, at han herefter tog hjem til sin faster, hvor han tog ophold. Få dage efter blev ansøgerens familie opsøgt af [kvindens] ægtefælle, […], og hans familiemedlemmer. De truede med at slå ansøgeren ihjel samt at slå ansøgerens bror ihjel, hvis de ikke kunne finde ansøgeren. Herefter forsøgte ansøgerens familie at løse konflikten ved at tage kontakt til overhoveder fra [mandens] klan, men dette førte ikke til noget. Ansøgeren udrejste [primo] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden, og ansøgeren har i øvrigt på en række punkter forklaret divergerende, udbyggende og til dels afglidende herom. Flygtningenævnet finder det således usandsynligt, at ansøgeren og kvinden, der var gift og tilhørte en magtfuld klan, skulle have indledt et tilfældigt seksuelt forhold og have haft seksuelt samvær i hendes hjem i et værelse tæt på det værelse, hvor lillebroren til kvindens ægtefælle sov. Flygtningenævnet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgeren ikke havde gjort sig overvejelser om risikoen for opdagelse og de meget alvorlige konsekvenser, som det ville få for kvinden, ham selv og hans egen familie. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgeren under samtalen [primo] 2016 i Udlændingestyrelsen og under forklaringen for Flygtningenævnet alene har kunnet give en generel og udetaljeret beskrivelse af den kvinde, han angiver at have stået i et seksuelt forhold til gennem flere måneder, og at ansøgeren – uanset jævnlig kontakt med sin familie, der ifølge ansøgeren bor i samme kvarter som kvinden og [hendes ægtefælle] – ingen oplysninger har fået om, hvad der er sket med kvinden efter skilsmissen. Flygtningenævnet har i øvrigt lagt vægt på, at ansøgeren på visse punkter har forklaret divergerende, herunder om antallet af sine besøg hos kvinden og om antallet af henvendelser fra kvindens fraskilte ægtefælle til ansøgerens familie efter, at forholdet blev opdaget, og i perioden frem til ansøgerens udrejse. Ansøgeren har endvidere for Flygtningenævnet forklaret, at lillebroren efter hans opfattelse var hjemme alle de nætter, hvor han besøgte kvinden, mens han ifølge referatet fra samtalen [medio] 2015 i Udlændingestyrelsen oplyste, at lillebroren var hjemme 2 gange, mens ansøgeren var hos kvinden, og at lillebroren de andre gange ikke var hjemme. Ansøgeren har i øvrigt uddybende oplyst, at kvindens fraskilte ægtefælle havde 4-5 familiemedlemmer med, da han opsøgte ansøgerens hjem, og at de truede med at slå ansøgerens bror ihjel, da de ikke kunne finde ansøgeren. Ansøgeren har dog ikke for Flygtningenævnet kunnet bekræfte, at der over for hans familie er fremsat direkte trusler mod ham om, at han vil blive slået ihjel på grund af forholdet til kvinden, og dette bygger således alene på hans egen formodning. Der er efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at antage, at der har været tolkeproblemer i forbindelse med samtalerne i Udlændingestyrelsen. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har gjort opmærksom herpå under eller i tilknytning til samtalerne. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er således ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2016/24/IBL
