Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af sin fader eller den mand, som hun skulle tvangsgiftes med. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der opstod et kærlighedsforhold mellem hende og hendes nuværende ægtefælle, […], da han i 2012 opholdt sig en måned i ansøgers families hus i Bagdad. […] vendte efterfølgende tilbage til Danmark. Ansøgerens forhold til […] udviklede sig i perioden 2012-2014, og de havde ofte kontakt til hinanden gennem internet eller telefoni. […] besøgte igen ansøgerens familie i Bagdad i [begyndelsen af] 2014. Under dette besøg opstod der et seksuelt forhold mellem ansøgeren og […], og ansøgerens moder fik mistanke om dette. […] forlod efterfølgende ansøgerens families bopæl, men vendte tilbage to dage senere, sammen med sin farbroder, for at anmode om ansøgerens hånd. Ansøgerens fader blev meget vred, da han hørte dette. Han råbte af […], at ansøgeren allerede var forlovet med en anden mand, og han smed efterfølgende […] ud. Ansøgerens fader havde lovet hende bort som led i en afbetaling af spillegæld. Ansøgerens fader slog hende, da hun insisterede på at blive gift med […]. Ansøgers fader truede også med at slå hende ihjel, hvis hun nægtede at indgå det aftalte ægteskab. Ansøgeren udrejste af Irak to måneder senere og ankom til Danmark i [foråret] 2014, hvor hun indgik ægteskab med […]. Hendes fader vil slå hende ihjel, hvis han finder ud af, at hun ikke længere er jomfru. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Det forekommer således ikke troværdigt, at ansøgerens fader skulle have spillet hende væk til en mand, som hun først mødte i hjemmet, efter hun var blevet gjort bekendt med dette. Nævnet har herved også lagt vægt på, at forklaringen er ukonkret med hensyn til tidspunkter for forlovelse, bryllup og de øvrige omstændigheder, ligesom det forekommer usandsynligt, at et ægteskab med en mand, der ikke havde mødt eller kendte ansøgeren kunne komme i stand på denne måde. Tilsvarende gælder ansøgerens forklaring om hendes forhold til […] i 2012 og i 2014 i Irak. Det er i den forbindelse påfaldende, at ansøgeren og […] skulle kunne hemmeligholde deres forhold henset til, at […] boede i familiens hus, og at de ifølge ansøgerens forklaring under asylsamtalen havde telefonisk kontakt hver eller hver anden dag fra 2012 til 2014. Nævnet finder i øvrigt ikke, at det forekommer sandsynligt, at ansøgerens fader skulle modsætte sig et ægteskab med […] henset til, at han var ansøgerens fætter og hans forhold i øvrigt. Flygtningenævnet finder videre, at det svækker ansøgerens troværdighed, at hun i asylsamtalen [i efteråret] 2015 har oplyst, at hun ikke tidligere har søgt om visum eller opholdstilladelse i andre lande, bortset fra Spanien og først – efter [begyndelsen af] 2016 at være blevet foreholdt, at hun i 2013 søgte visum til Tjekkiet – forklarede at hun nu huskede dette, at hendes forklaring herom herefter har været præget af påfaldende manglende erindring og divergerende udtalelser. Nævnet finder endvidere, at det er påfaldende, at ansøgeren først søgte asyl i Danmark i [slutningen af] 2014 – omkring et halvt år efter indrejsen i Danmark. På denne baggrund og da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har sandsynliggjort asylmotivet, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/20/AKM
