Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ved brev [fra sommeren] 2016 har ansøgerens advokat fremsendt skriftligt indlæg i sagen. Ansøgeren er udeblevet fra nævnsmødet på trods af, at han ved brev afsendt fra Flygtningenævnet [ foråret] 2016 behørigt er blevet indkaldt til nævnsmødet. Samme dag som nævnsmødet [i sommeren] 2016 har nævnets sekretariat kontaktet [asylcenteret], som har oplyst, at ansøgeren har hentet sin post. Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at ansøgerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Makhmur, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af irakiske terrorister, idet han har undladt at hjælpe dem med en bilbombe. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at de irakiske eller kurdiske myndigheder vil efterstræbe han, fordi hans far har været medlem af Baath-partiet. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter den generelle situation i Irak, og at Islamisk Stat har haft kontrollen i hans hjemby, Makhmur. Ansøgeren har som støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans morbror havde et bilværksted i Makhmur, hvor ansøgeren også arbejdede. [I foråret] 2006 blev værkstedet opsøgt af fire arabere. Samme aften kom hans morbror hjem til ansøgerens bopæl og fortalte, at de fire arabere ville have, at ansøgeren skulle montere en bombe på en bil. Da ansøgeren ikke ønskede at hjælpe araberne, forlod han efter tre nætter Makhmur og Irak. Ansøgeren opholdt sig herefter illegalt i Grækenland, indtil han indrejste i Danmark [i foråret] 2014. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Vedrørende episoden i 2006, hvor ansøgeren angiveligt af fire arabere blev udpeget til at placere en bilbombe under en bil, har nævnet lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at fire ukendte arabiske mænd skulle henvende sig på ansøgerens morbrors autoværksted med et krav om, at netop ansøgeren skulle hjælpe dem med at udføre en bilbombe-aktion. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om episoden, idet han under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at hans opgave var at placere bomben, køre bilen et sted hen og gennemføre angrebet. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han blot skulle placere bomben på bilen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår bilen ville blive indleveret på morbrorens værksted, samt om hvornår han flygtede. Ansøgeren har under samtalerne i Udlændingestyrelsen ikke nærmere kunne konkretisere, hvilken rolle ansøgerens fader havde i Baath-partiet. Det fremgår i øvrigt af ansøgerens forklaringer, at hverken ansøgeren eller hans familie forud for ansøgerens udrejse har haft problemer med myndighederne på grund af faderens forhold, og nævnet finder, at det alene beror på ansøgerens formodning, at dette vil være tilfældet, såfremt ansøgeren vender tilbage til hjemlandet. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak, på grund af sine individuelle forhold vil være i en situation omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren stammer fra Makhmur. Et flertal af Flygtningenævnet finder på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger, at den sikkerhedsmæssige i Makhmur-området ikke er af en sådan karakter, at ansøgeren vil være i risiko for overgreb i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention alene som følge af sin blotte tilstedeværelse. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren, såfremt han ikke finder, at han kan tage ophold i Makhmur, vil kunne tage ophold i KRI. Der lægges herved vægt på, at ansøgeren er en yngre, kurdisk, ugift sunni-muslimsk mand fra Makhmur. Det indgår tillige i denne vurdering, at Nordirak på nuværende tidspunkt må vurderes at være tilstrækkeligt stabilt og sikkert til at kunne fungere som et IFA alternativ for ansøgeren, uanset at der også i Nordirak kan forekomme volds- og terrorhandlinger. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/18/ kaa
