Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Irak. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og angiveligt fra Irak. Forud for nævnsmødet har ansøgerne hævdet at være iranske statsborgere. Den mandlige ansøger har ved nævnsmødets indledning oplyst, at hans navn rettelig er [A], og at han er irakisk statsborger. Ansøgerne har forud for nævnsmødet [i maj 2016] henvist til, at de ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder som følge af deres fædres politiske aktiviteter, den mandlige ansøgers egne politiske aktiviteter, og fordi de er konverteret til kristendommen. Ansøgerne har hidtil til støtte for deres asylmotiv oplyst, at de er iranske statsborgere, og deres respektive familier i [begyndelsen af 1980’erne] flygtede fra Iran til Al-Tash lejeren i Irak, hvor ansøgerne ligeledes er født. Ansøgernes fædre var begge medlemmer af partiet KDPI. Ansøgerne har til støtte for deres hidtidige asylmotiv oplyst, at den kvindelige ansøgers far blev slået ihjel i [begyndelsen af 1990’erne], og at den mandlige ansøgers far blev slået ihjel i [slutningen af 00’erne]. I 2012 begyndte den mandlige ansøger sammen med sin arbejdsgiver at skrive politiske og myndighedskritiske artikler på internettet. [I efteråret] 2012 blev den mandlige ansøger ringet op af sin arbejdsgiver, som oplyste, at ansøgernes hjem var blevet ransaget af myndighederne, og at den mandlige ansøgers computer var blevet konfiskeret. Samme dag udrejste ansøgerne af Irak. Ansøgerne har videre oplyst, at de i Danmark blev døbt [en nærmere bestemt dato i vinteren] 2014. Under nævnsmødet har den mandlige ansøger som asylmotiv henvist til, at han flygtede fra Irak, fordi han af sin fader og onkel, som begge stadig er i live, blev beordret til at slå sin moder ihjel, fordi hun havde haft et seksuelt forhold til en anden mand og i den anledning var blevet forstødt fra familien. Desuden skulle den mandlige ansøger lade sig skille fra sin hustru. Den mandlige ansøger har endvidere henvist til, at hans familie nu vil kræve, at parrets fælles barn skal overgives til den mandlige ansøgers familie på grund af hans og hustruens konversion. Den kvindelige ansøger har under nævnsmødet henvist til, at hun frygter, at den mandlige ansøgers familie vil tage deres fælles barn fra dem. Det fremgår af udlændingelovens § 40, at det påhviler ansøgerne at meddele de fornødne oplysninger til bedømmelse af deres identitet og asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring til grund i sin helhed. Nævnet lægger til grund, at ansøgerne, forinden de indrejste i Danmark, fra de blev født har haft fast ophold i den kurdiske del af Irak og således selv anser sig for irakiske statsborgere. Ligeledes har nævnet lagt til grund, at begge ansøgere i den sidste del af deres ophold i Danmark har deltaget i aktiviteter i en frikirke [i en nærmere bestemt by] og er optaget efter at være døbt i den danske folkekirke. Den øvrige led af ansøgernes forklaringer kan nævnet ikke lægge til grund. Nævnet har lagt vægt på, at den mandlige ansøger indtil nævnsmødets begyndelse har optrådt under en anden identitet og i et vist omfang påberåbt sig andre asylmotiver, ligesom nævnet har lagt vægt på, at den mandlige ansøger til underbygning af sin tidligere forklaring ved to nævnsmøder har fremlagt dokumenter, som efterfølgende ikke har kunnet anses for ægte. Nævnet finder, at dette væsentlig afsvækker den mandlige ansøgers troværdighed. Nævnet har endvidere ved vurderingen af det nu påberåbte asylmotiv lagt vægt på, at ansøgerne efter deres forklaring i omtrent to år har kunnet opholde sig i Kurdistan, uden at dette har givet dem problemer med myndighederne. Derudover har nævnet lagt vægt på, at det må have formodningen imod sig, at den mandlige ansøgers familie angiveligt har kunnet drive omfattende handel med vestlige virksomheder og samtidig skulle dele politisk og religiøs holdning med Islamisk Stat, hvilket desuden må anses for at stå i modstrid med, at begge ansøgernes fædre har været medlem af partiet KDPI. Nævnet bemærker i den henseende, at det yderligere afsvækker den mandlige ansøgers troværdighed, at han under sagens hidtidige behandling, herunder i to nævnsmøder, har hævdet, at hans fader blev dræbt i [slutningen af 00’erne] og har fremvist en video fra faderens begravelse. Vedrørende ansøgernes konversion har nævnet lagt vægt på, at ansøgerne først ved deres daværende advokats brev af [nærmere bestemt dato i vinteren] 2014 fremsendte dåbsattester og således først på dette tidspunkt tilkendegav en interesse for kristendommen, mens den mandlige ansøger under flere samtaler med udlændingemyndighederne havde oplyst, at han betegnede sig som muslim. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøger først blev døbt [en nærmere bestemt dato i vinteren] 2014 efter, at han [en nærmere bestemt dato i sommeren] 2013 havde fået afslag på asyl hos Udlændingestyrelsen. Nævnet finder således ikke, at den mandlige ansøgers forklaring om, at hans sympati for kristendommen og konversion forud for dette tidspunkt, kan lægges til grund. Når henses til, at den mandlige ansøger hidtil har været kendt for sine kristne aktiviteter i Danmark under andre navne end det navn, han nu angiver, finder nævnet ikke, at det kan lægges til grund, at den mandlige ansøger må anses for profileret som konverteret i Irak. Nævnet finder således ikke - også henset til ansøgernes generelle manglende troværdighed - at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved udøvelsen af deres kristne tro, vil risikere asylbegrundende forfølgelse i Irak. Særskilt vedrørende den kvindelige ansøger bemærker nævnet, at hun i det væsentlige har påberåbt sig de samme asylmotiver, som den mandlige ansøger. Nævnet finder herefter ikke, at den kvindelige ansøger har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil risikere at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse. Med henvisning til de af ansøgerne ved nævnsmødets begyndelse fremlagte dokumenter har nævnet ikke fundet anledning til at udsætte sagen på en fornyet ægthedsvurdering, idet nævnet i det hele henviser til det ovenfor anførte i relation til ansøgernes generelle troværdighed. Herefter finder nævnet ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Irak/2016/17/STR
