Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i første gang i 2003 og igen i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er sunni-muslim af trosretning fra Kirkuk, Kirkuk, Irak. Ansøgerens fader er etnisk kurder og ansøgerens moder er etnisk araber. Ansøgeren har været medlem af Baath-partiet, fra han var 18-20 år gammel. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af de personer han frem til 2002 har videregivet oplysninger om og udsat for tortur. På grund af sit arbejde for Baath-partiet frygter ansøgeren ligeledes sin egen klan. Han frygter endvidere Islamisk Stat, kurderne og araberne, samt familien til den irakiske kvinde, som han i giftede sig med i Sverige i 2010. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han som ung blev medlem af Baath-partiet. Han var tilknyttet partiets afdeling nr. 1 i Kirkuk. Hans arbejde for partiet bestod af indsamling af informationer om personer, der var imod styret. Senere blev det en del ansøgerens opgaver at udsætte partiets fanger for tortur. Ansøgeren har selv to gange været tilbageholdt og afhørt af partiet. Første gang dette skete var i 1995 og årsagen var, at ansøgeren af frygt for sin egen sikkerhed nægtede at følge en ordre om at indsamle informationer i Sulaymaniye. Anden gang var i 1997, og årsagen var, at ansøgeren nægtede at slå partiets fanger ihjel. I forbindelse med den sidste tilbageholdelse, der varede i tre måneder, blev ansøgeren selv udsat for tortur. Efter frigivelsen fortsatte ansøgeren med at udføre opgaver for partiet. Ansøgeren besluttede sig i 2002 for at udrejse, da han modtog dødstrusler fra de personer, han havde videregivet information om eller udsat for tortur. Ansøgeren modtog trusselsbreve og en kuvert med en patron. Han modtog også trusler fra sin egen klan. Ansøgeren har under nævnsmødet endvidere til støtte for sit asylmotiv anført, at han i Sverige i 2010 giftede sig med en irakisk kvinde, uden at have opnået ægtefællens families tilladelse. Denne ægtefælle har stadig familie i Irak, og de vil hævne sig på ansøgeren, der i Irak ikke vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgers forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen fremstår overordentligt utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret udbyggende og divergerende, herunder i forhold den forklaring som ansøgeren afgav, da hans ansøgning blev behandlet af de danske udlændingemyndigheder i 2003 og 2004, og i forhold til de forklaringer ansøgeren har afgivet over for de svenske og finske udlændingemyndigheder. Ansøgeren søgte første gang asyl i Danmark i [starten af] 2003. Ansøgeren har under dagens nævnsmøde forklaret, at han ikke siden har været tilbage i hjemlandet. Ansøgeren fik afslag på asyl i Danmark [i slutningen af] 2004. Det fremgår af indhentede oplysninger, at ansøgeren over for de svenske udlændingemyndigheder [i efteråret] 2009 identificerede sig ved hjælp af et nyt irakisk pas, og at ansøgeren forklarede, at han havde været i Irak i [foråret] 2006. I 2012 søgte ansøgeren asyl i Finland. I ansøgningsskemaet oplyste ansøgeren, at han havde forlad Kirkuk i [foråret] 2012, og at han 4-5 år tidligere havde indgået ægteskab med en irakisk kvinde, der fortsat opholdt sig i Kirkuk sammen med en søn, som parret havde fået i 2008. I september 2014 blev ansøgeren overført til Danmark, men samme dag tog ansøgeren til Sverige, hvor han søgte asyl. [I efteråret] 2014 oplyste ansøgeren overfor de svenske myndigheder, at han i perioden 2010 til 2012 havde opholdt sig i Kirkuk i cirka 1 år og 6 måneder. Under samtalen med udlændingestyrelsen [i slutningen af] 2015 blev ansøgeren foreholdt, at det af de finske akter fremgik, at ansøgeren var blevet gift i Kirkuk i 2008/2009. Ansøgeren forklarede, at han havde været tilbage i Irak, men at han ikke var blevet gift eller havde fået en søn. Lidt senere i samme samtale forklarede ansøgeren, at han ikke har været tilbage i Irak. Ansøgeren er under nævnsmødet blevet foreholdt disse oplysninger og har forklaret, at han ikke har været tilbage i hjemlandet, og at forklaringerne herom har været opfundet til lejligheden. Nævnet finder, at dette på afgørende måde afsvækker ansøgerens troværdighed. Da ansøgeren i 2003 søgte asyl i Danmark henviste han som asylmotiv til, at han havde arbejdet som meddeler for Baath-partiet, og at han ved udrejsen fra Irak mest frygtede myndighederne, samt at han endvidere frygtede hævn fra de personer, som han havde skadet som meddeler. Ansøgeren forklarede på det tidspunkt, at han flygtede fra Irak i 2002, fordi han var træt af det hele, og fordi han var bange for Baath-partiet og for de trusler, han fik fra folk. I forbindelse med den igangværende sag har ansøgeren på ny henvist til det arbejde han frem til 2002 udførte for partiet. Ansøgeren har imidlertid på væsentlige områder forklaret udbyggende, idet han nu forklarer, at han ud over at være meddeler også torturerede partiets fanger. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende omkring de trusler som efter ansøgerens forklaring ledte til flugten i 2002. I forbindelse med nærværende sag har ansøgeren forklaret, at han modtog trusselsbreve og har udbyggende forklaret, at et af disse breve indeholdt en patron. Ansøgeren har yderligere udbyggende forklaret, at han på grund af sit arbejde for partiet modtog trusler fra sin egen klan. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om antallet af tilbageholdelser i Irak og udbyggende om årsagen til tilbageholdelsen i 1997. I 2003 forklarede ansøgeren således, at han var tilbageholdt to gange, og at den sidste tilbageholdelse i 1997 skyldtes, at ansøgeren nægtede at rejse til Suleymania for at udføre opgaver for partiet. Under asylsamtalen [i slutningen af] 2015 forklarede ansøgeren, at han kun var tilbageholdt en gang, og at dette skete i 1997, fordi ansøgeren nægtede at dræbe en fange. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han var tilbageholdt i såvel 1995 og i 1997 og at tilbageholdelsen i 1997 skyldtes, at ansøgeren nægtede at dræbe fanger. Ansøgeren har endvidere udbyggende under nævnsmødet forklaret, at han frygter hævn fra slægtninge til den irakiske kvinde, som ansøgeren giftede sig med i 2010. Da ansøgerens forklaring om asylmotivet i det hele kan forkastes som utroværdig finder nævnet ikke, at der er grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Ansøgeren har siden 2003 forklaret, at han på faderens side er af kurdisk afstamning, at han er sunni-muslim og stammer fra byen Kirkuk. Dele af Kirkuk-provinsen er under ISIS´s kontrol. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger har Islamisk Stat ikke kontrol med byen Kirkuk, idet byen efter baggrundsoplysningerne er under PUK´s kontrol. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke, at de generelle forhold i Kirkuk er af en sådan karakter, at ansøgeren risikerer overgreb i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention alene som følge af sin blotte tilstedeværelse i Kirkuk. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/11/LAJ
