Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Bakuba i Diyala-provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive dræbt af shia-militsen Badr, idet ansøgeren har anmeldt dem til politiet for drabet på hans broder [A]. Endvidere har ansøgeren henvist til de generelle forhold, herunder frygten for at blive udsat for indbrud af shia-muslimske grupper, ligesom ansøgeren frygter at blive tvangshvervet af shia-muslimske militser. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hans problemer begyndte, da hans broder [A] [i efteråret] 2014 om formiddagen blev dræbt af shia-militsen Badr på gaden i Bagdad. Ansøgeren anmeldte samme dag drabet til politiet og forblev herefter hjemme for at sørge sammen med sin familie. [Nogle dage efter] tog ansøgeren til Bagdad, idet han ikke følte sig tryg derhjemme. Om aftenen ringede ansøgerens fader til ham for at advare ham imod at komme hjem, idet familien var blevet opsøgt af Badr på deres bopæl. Badr havde spurgt efter ansøgeren, idet de vidste, at han havde anmeldt dem til politiet. De havde endvidere udøvet hærværk og slået ansøgerens moder. Ansøgeren tog [efter tre dage] til Dohuk, hvorfra han [dagen efter] udrejste af Irak til Tyrkiet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet han har forklaret udbyggende og divergerende på en række centrale punkter, hvorfor forklaringen forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således i asylsamtalen den [dato] udbygget sin forklaring i forhold til oplysnings- og motivsamtalen med hensyn til, at han var med til at finde broderens lig på gaden i Bagdad og få det bragt til retsmedicinsk institut og med hensyn til, at Badr militsen ud over den første henvendelse den [dato] yderligere tre gange har opsøgt hans familie og fremsat trusler om at dræbe ham. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende med hensyn til, om det var lægen på retsmedicinsk institut, der opfordrede ham til at anmelde Badr militsen til politiet eller ej, hvem det var, der sammen med ham tog til Bagdad for at hente hans afdøde broder, om broderens lig blev bragt til retsmedicinsk institut i en politibil eller en ambulance, og om dødsattesten blev udleveret før eller efter, at ansøgeren blev kørt til politistationen med henblik på afhøring. Ansøgerens forklaring om det tidsmæssige forløb af hændelserne har været præget af en lang række divergenser blandt andet med hensyn til, om drabet skete om formiddagen eller eftermiddagen, og hvornår ansøgeren ankom og tog af sted fra Bagdad. Nævnet skal i den forbindelse fremhæve, at ansøgeren i asylsamtalen den [dato] forklarede, at familien blev ringet op angående drabet omkring kl. 11:00, og at han ca. klokken 13:00 kom frem til det område i byen, hvor brorens lig lå på gaden, hvilket ikke passer med dødsattestens angivelse af dødstidspunktet som: ”klokken et eftermiddag”. Ansøgeren har ikke været i stand til at give en rimelig forklaring på divergenserne, og nævnet kan ikke lægge til grund, at de skyldes tolkeproblemer. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har gjort opmærksom på, at der skulle have været problemer med at forstå tolken, og at han har underskrevet samtalereferatet fra oplysnings- og motivsamtalen uden indsigelser, ligesom han i starten af den efterfølgende asylsamtale kom med enkelte rettelser til referatet af oplysnings- og motivsamtalen med hensyn til længden af sit ophold i [to europæiske lande] uden at gøre opmærksom på, at referatet også på andre punkter var behæftet med fejl. Nævnet skal videre bemærke, at det alene beror på ansøgerens formodning, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for at blive tvangshvervet til shiitske miltser, idet han aldrig har været udsat for sådanne forsøg, og at det i øvrigt forekommer særdeles usandsynligt, at en shiamuslimsk milits ønsker at hverve en sunnimuslimsk ung mand. Nævnet skal endelig bemærke, at den generelle situation for sunnimuslimer fra Diyala-provinsen ikke i sig selv kan begrunde asyl. Sammenfattende finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/1/LHA
