Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra Nasiriyah i Sydirak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i [foråret] 2004 blev ansat i det irakiske efterretningsvæsen. Han fik oplysninger fra seks informanter og skrev rapporter om korruption og terrorisme, der førte til mange anholdelser. [I slutningen af foråret] 2008 var ansøgeren med til at anholde en lokal shiamuslim med tilknytning til Al Mahdi militsen. Den pågældende, [navn], var mistænkt for at være ansvarlig for bilbomber i Bagdad. To shiamuslimske kolleger i efterretningsvæsenet med sympati for Al Mahdi militsen kritiserede ham for anholdelsen og sagde, at han ville komme til at fortryde det. Ansøgeren gik derefter straks under jorden og opholdt sig de næste par måneder hos sin bedstefader, som boede lidt uden for byen. Mens ansøgeren var hos bedstefaderen rettede henholdsvis Al Mahdi militsen, Al Dawa partiet og Badar gruppen henvendelse på hans bopæl og spurgte efter ham. Ansøgeren udrejste illegalt til Tyrkiet [i sommeren] 2008. Hans forældre og søskende flyttede til de Forenede Arabiske Emirater. Hans ægtefælle flyttede med parrets børn ind hos sine forældre i Nasiriyah, hvor hun stadig opholder sig uden problemer. Ansøgeren søgte i [efteråret] 2008 asyl i Bulgarien, hvor han fik beskyttelsesstatus. I 2012 fik han forlænget sin opholdstilladelse til [foråret] 2015. Ansøgeren forlod Bulgarien i [starten af] 2014. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han for adskillige år siden har arbejdet for det irakiske efterretningsvæsen samt at han i forbindelse med sit arbejde kan have været involveret i visse konflikter. Flygtningenævnet tilsidesætter imidlertid ansøgerens forklaring om den konkrete konflikt i [foråret] 2008, som er ansøgerens asylmotiv. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren i Flygtningenævnet i det væsentlige har forklaret generelt om modsætningsforhold til omtalte grupper, militser og personer, og han har forklaret afglidende og vævende vedrørende en række opklarende spørgsmål, som ansøgeren er blevet stillet herom under nævnsmødet. Ansøgeren har ikke mindst svaret usikkert og utroværdigt på, hvorfra han har sin viden om, at de to kolleger skulle have stjålet hans rapporter, samt om hvorfra ansøgeren ved, at oplysninger fra rapporterne er blevet alment kendt og har ført til, at pågældende tre grupper, det irakiske efterretningsvæsen og den irakiske stat som sådan samt den almindelige lokale shiamuslimske befolkning er blevet hans fjender, og at han ved en tilbagevenden risikerer at blive slået ihjel. Ansøgerens forklaring om, at der blev rettet henvendelse på hans bopæl, mens han opholdt sig hos sin bedstefader kan ikke lægges til grund, idet ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2014 må forstås således, at der blev rettet henvendelse på bopælen seks gange, mens ansøgeren til Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2014 forklarede, at der blev rettet henvendelse i alt fire gange. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at hver af de tre grupper rettede henvendelse en gang. Flygtningenævnet tilsidesætter endvidere ansøgerens forklaring om, at ansøgerens chef senere blev slået ihjel på grund af ansøgerens forhold. Nævnet lægger ved denne vurdering vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende og konkret måde har kunnet begrunde, hvorfor det skulle forholde sig på den måde. Ansøgeren har desuden til Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2014 forklaret, at han blev oplyst om drabet på sin overordnede primo 2013. [I sommeren] 2015 forklarede ansøgeren til Udlændingestyrelsen, at han fik oplysningen primo 2009. I Flygtningenævnet forklarede ansøgeren, at han blev gjort bekendt med drabet primo 2010. Ansøgerens forklaring om, at han flere gange, også for nyligt, telefonisk fra tidligere kollega i efterretningsvæsenet har fået oplyst, at han er efterlyst, har tillige været præget af usikkerhed og manglende detaljer og nævnet tilsidesætter således også denne del af forklaringen. Ansøgerens forklaring om, at de irakiske myndigheder har foranlediget, at de bulgarske myndigheder i Bulgarien har chikaneret ansøgeren på forskellig vis vedrørende bolig, arbejde og familiesammenføring støtter ikke ansøgerens troværdighed og ansøgerens nye forklaring om, at de irakiske myndigheder har anmodet de bulgarske myndigheder om, at han sendes tilbage til Irak er helt uunderbyggede og må forkastes. Herefter og da ansøgeren forlod Irak for syv og et halvt år siden, og idet der ikke er oplysninger om, at hans ægtefælle i den anledning har haft væsentlige asylrelevante problemer, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2015/22
